Gerning, en. [ˈgɐ̤rneɳ] Høysg.AG.23. flt. (i bet. 2, jf. ogs. bet. 1.3 slutn.) -er. (æda. d. s., oldn. gerning, gørning; vbs. til gøre) synligt udtryk for ell. udvortes ytring af menneskelig virksomhed, der forudsætter en vis grad af fornuftvirksomhed, et bestemt formaal olgn. (jf. PEMüll.³316f. samt: (man bruger) i nyere Tid oftere Gierning om det, der enten skeer blot ved legemlige Kræfter, eller om saadan Handling, hvortil ingen Anvendelse af Siælens høiere Evner udfordres. (men der) tales aldrig om Gerninger af Dyr; skiøndt man siger: det har Hunden, Katten giort; da Subst. Gierning, ligesaa vel som Handling, altid medfører Begrebet om en fornuftig Virksomhed; hvad enten denne er legemlig, eller ulegemlig. – Man taler derfor heller aldrig om uvilkaarlige Gierninger; men hvad man giør ved at gaae i Søvne, kan kaldes en uvilkaarlig Handling. MO.). 1) (især ) uden forestilling om bestemt tidsafgrænsning: det at være virksom (udrette, foretage sig noget); virken; handlen (jf. Daad 1.1).     1.1) i al alm. de ting, som Christus ikke haver udrettet ved mig, til hedningernes lydighed, ved ord og gierning (1819: Handling). Rom.15.18(Chr.VI). Eilsch.Term.12. Verba bemæ̀rker àllesá- men en gjerning. Høysg.AG.23. Man maa tage Villien for Gjerningen. Heib.Poet.V. 351. den Fordeel har Gjerning altid fremfor Fremstilling, at hvad der behøver lang Tid for at fremstilles kan gjøres saa hurtigt. Kierk.VII.433.   † m. subst. i gen. for at betegne det, hvormed gerningen øves. dine trommers og dine pibers gierning var hos dig (1871: dine Trommer og dine Piber vare til Tjeneste hos dig). Ez.28.13(Chr.VI).   i forb. i gerningen, i synlig (haandgribelig) handling ell. virken (jf. bet. 3). Nok af munden, men intet i gerningen. Moth.G365. de Folk, som snakker saa meget, duer gierne ikke i Gierningen.Holb.GW.(1724).1sc. Klevenf.RJ.98. At Kong Christiern for fuldt Alvor vilde være Herre over Kirken i sine Riger, fik Biskopperne ogsaa i Gjerningen at fornemme. CPalM.O.393. især (jf. Jac.2.18; se bet. 2.1) i forb. vise (lade se olgn.) i gerningen (hvad man føler, tror, siger olgn.): Moth.G365. Jeg har altiid elsket jer for den gode Villie I har baaret til mig, men nu er det den skal viise sig i Gierningen. KomGrønneg.II.168. Mall.SgH. 647. † om (de i forsk. stoffer) hvilende naturkræfters virken: (det) forsikres, at Vandet (dvs.: “Eau de Beauté”) i Gierningen svarer til (sit) Navn. LTid.1722.Nr.11.2. vAph. Chym.I.583.   † komme til gerning (jf. bet. 2.1 slutn. samt bet. 3), gennem handling komme til (synligt) udtryk, udførelse; blive virkelighed. “den (dvs.: snapsen) sætter (dvs.: bevirker, at man bedre fordøjer) Aalen!” havde Aalebonden sagt, og de Ord kom rigtig nok her til Gjerning. HCAnd.VII. 103. † føre i gerning, lade blive virkelighed. *Den Naade, som Gud haver gjort, | Os at retfærdiggjøre, | Den bør vi agte høit og stort, | Og saa i Gjerning føre. Kingo.275. jf. (jy.): i gerning, under udarbejdelse. Feilb.     1.2) (jf. Hus-, Skovgerning) om regelmæssig (konstant) virken, pligtmæssigt ell. dagligt (tilbagevendende) arbejde i al alm.: arbejde. Sex Dage skal du arbeide og gjøre al din Gjerning. 2Mos.20. 9. *Det var ei got . . min Datter, | At Armes (dvs.: fattiges) Gierning (dvs.: bødning af garn) gik saa seent fra Haanden. Ew. V.94. *Til vor lille Gjerning ud | Gik vi Smaa fuldglade. Ing.RSE.VII.244. *Naar man som Du | Med trofast Hu | Sin Gjerning røgter ufortrøden. Ploug.VV.II.51. Fruens Tvillingsøster, som ligger her paa Landet hver Sommer . . bliver misbrugt til den laveste Gerning. KLars.Ci.219. En ung, pæn Pige søges strax . . til indvendig Gjerning (dvs.: arbejde i huset). JyllP.¹⁷/₈ 1923.9.sp.4. ung Pige . . vant til huslig Gerning. BerlTid.¹²/₇1923.M.17.sp.4. (poet.) m. tings-subj.: *Sol opstaar, | Og Sol nedgaar, | Naar den har gjort sin Gjerning. Grundtv.SS.IV.364.   (nu l. br., især bibl.) m. forsk. nærmere bestemmelser, især (objektiv) gen. Da forhindredes den gierning (1871: Arbeidet) paa Guds huus. Esr.4.24 (Chr.VI). (de) vare over Guds Huses udvortes Gjerning. Neh.11.16. embedets gierning (1819: Forvaltning). Ephes.4.12 (Chr.VI). jordbrugets strænge gerning. EdvLehm.BY.16. gavns gerning, se Gavn 1.    1.3) (jf. Livsgerning) om mere speciel (nærings)virksomhed; beskæftigelse; hverv; kald; forretning. 1Sam.25.2(Chr. VI; se u. Bedrift 3). Han var voxet i det sidste Aar, og rask til sin Gjerning. HC And.VII.106. Dette skal være min Gjerning, mit Arbeide, dertil indvier jeg mig. Kierk.I.178. (han) kunde i over to Uger ikke vise sig i sin Gerning, før Ansigtet nogenlunde var blevet rimpet sammen. Thor La.MF.166. Hun har taget en lille Gjerning op, hun holder Skole. Bang.SE.31. ombytte købmandens fredelige syssel med sørøverens blodige gerning. VilhThoms. Afh.I.338. (nu næppe br.:) tage sig noget til Gierning (dvs.: tage sig noget for). MO. talem. (l. br.): Den er Mand, som gjør Mands . . Gerning. Mau.6291. Dreng skal gjøre Drengs Gjerning. Høysg.S.19. (jf. Mau.1323a).   (sj.; nu kun bibl.) i flt. hvorfor ville I afdrage Folket fra deres Gjerninger? 2Mos.5.4. Forældrene have Ret at bestemme Børnenes Gierninger, saalænge de efter Loven ansees ei at kunne indsee deres eget Vel.Nørreg.Privatr.I.218. 2) om den enkelte tidsafgrænsede (især ret kortvarige) handling og hvad derved er udrettet (jf. Daad 1.2).     2.1) (især ) i al alm. (herren) dømmer en Mand efter hans Gjerninger. Sir.16.14. viis mig din Tro af dine Gierninger (1907: uden Gerningerne). Jac.2.18 (jf. bet. 1.1 samt Hersl. TT.II.100. Hauch.VI.316. PalM.IV.287). Alle Menneskets Gierninger ere Critiquer underkastede. Holb.MTkr.116. Siælen aabenbarer sig i Legemets Gierninger. Molb.Indl.26. Vil Han nu pakke sig strax til Helvede . . og ikke friste en stakkels Karl, som ikke har noget med Djævelen og hans Gjerninger at bestille. Heib.Poet.VII. 114 (jf. Djævel sp.803⁴⁰). *Lykkeligst at hvile paa | Er fuldendte Gjerning. Ing. RSE.VII.243. (jf. Mau.4155. HCAnd.VI. 116). gal mands gerning, se II. gal 1.1. i talespr. (uden for ordspr. olgn.) næsten kun i udtr. som: du gør en god gerning ved at tage et feriebarn en maanedstid ┆    m. beskrivende gen. Den giør en Fandens Gierning, der giver sig i Tieneste hos Forliebte. Holb.Tyb.III.7. lovens, mørkets gerninger, se Lov, Mørke. m. angivelse af det tidsrum, inden for hvilket et arbejde er tilendebragt (jf. Dags-, Morgengerning): *Henveires skal Dit Liv og Dine Drømme | Og al Din Gjerning, mens Du Lyset saae. Hauch.SD.II.299. om Aftenen standsede de hjemdragne Naboer ved Markskjellet, saa alvorlig paa Dagens Gjerning. Goldschm.II.108.   (sml. bet. 1.1 slutn.) † om det, som er under udarbejdelse; forehavende. fordi du forbandt dig med Ahasia, haver Herren sønderrevet dine gierninger (1871: hvad du har for). 2Krøn.20. 37 (Chr.VI).   ordspr. gjort gerning staar ikke til at ændre ell. (sj.) til at vende (Mau.2927. jf. Feilb.) ell. (sj.) til ændring (Grundtv.PS.I.191.514). KomGrønneg.I.296. Hostr.ÆS.II.11. jf.: Gjort Gjerning er ikke god at ændre. PAHeib.US. 288. gjort gerning er halv forsvaret, se forsvare 1.2.    2.2)  om virksomhed, der ved tilføjet bestemmelsesord ell. ved sammenhængen angives som særlig betydningsfuld: bedrift (2); daad (2). en heroisk Gierning. Holb.Hex.II.3. Flere tappre Gierninger giorde ham endnu meere berømt i den borgerlige Krig under Friderik den Første. Mall.SgH.292. Begivenheder . . af de catholske Helgenes Liv og Gjerninger. Winth.VIII.213. gode gerninger, se god. (tegn og) underlige gerninger, se underlig. jf.: (herrens) underfulde (Chr. VI: underlige) Gjerninger iblandt alle Folkeslag. Ps.96.3. Apostlenes Gerninger (1819: De hellige Apostlers Gierninger), titel paa nytestamentligt skrift (1907).     2.3) (jf. Misgerning, Ugerning samt Gerningsmand 2, -sted) om utilladelig, forbryderisk handling; forbrydelse. Om nogen Skipper . . sig forgriber udj nogen Gierning, som er Livs straf værd. DL.4–1–13. endskiønt Gierningen tilstaaes, saa har dog Manden ingen Straf fortient. Holb.Jep. IV.6. sa.Bars.V.7. Paa samme Tid blev Toldbetjenten Iwan dragen til Regnskab for sine Gjerninger. Hauch.I.496. nu vist kun i udtr. som: ligge paa sin(e) gerning(er), se ligge. (gribe) paa fersk († frisk) gerning, se fersk 1.1 (frisk 1.1). i sa. bet. (nu næppe br.): gribe ell. tage (CBernh.IV.44) i ell. paa gerningen. jeg kand sige, uden at rose mig selv . . at jeg har aldrig været greben meere paa mine Gierninger end en gang. Holb.Arab.1sc. Vi gribe her Virgil paa Gierningen. Carst.(Sk Vid.V.162). VSO.II.437.    2.4) (nu kun bibl.) m. konkr. bet., om frembringelser af haandværk, industri olgn.; forarbejdet genstand (se ogs. u. bet. 2.5). de skulle gjøre Livkjortlen af Guld, blaat Uldent og Purpur . . med kunstig Gjerning. 2Mos.28.6. (kobbersmeden kunde) gjøre allehaande Gjerning af Kobber. 1Kg.7.14. mon pottemageren skal agtes som leer? at gierningen (1871: Værket) kunde sige om den, som giorde den: hand haver ikke giort mig? Es.29.16(Chr. VI). dersom Nogens Gierning (1907: Arbejde) bliver opbrændt, da skal han lide Skade. 1Cor.3.15. disse Monumenter (hører) til de største, de meest colossale Gierninger af Menneskehaand, som noget Land kan fremvise. Molb.F.196. om de skabte ting: Lover Herren, I hans Gjerninger alle tilhobe! Ps.103.22. Ret vægt og vey-skaaler høre Herren til; alle pundestene i posen ere hans gierning (1871: Værk). Ords.16.11(Chr.VI). Himlene og de store skabte Gierninger falde alle i Øinene.Suhm.II.54.    2.5) (jf. Haandgerning)  i forb. hænders (sj. haands. Es.64.7) gerning, hvad der øves med hænderne. *mine Hænders Gjerning jeg forbanded. PalM.III.233. (jeg ser sygeplejersken) løfte begge Hænder med noget i som en Svamp . . medens hun med bøjet Hoved iagttager sine Hænders Gerning (dvs.: narkosens virkning). Buchh.UH.26. konkr. (jf. bet. 2.4): Deres Land fyldtes med Afguder; de tilbede deres Hænders Gjerning, det, som deres Fingre have gjort. Es.2.8. Himlene ere dine (dvs.: guds) Hænders Gierninger.Hebr. 1.10.   især i udtr. ernære sig ved (ell. leve af. PAHeib.US.262) sine hænders gerning († gerninger. MR.1734.594. PA Heib.US.262). i den lille Kjøbstad . . hvor han siden har ernæret sig ved sine Hænders Gjerning. Winth.IX.245. MO. D&H. 3) † i forb. i gerningen, (jf. bet. 1.1 slutn.; sml. eng. indeed, ty. in der tat) i virkeligheden; faktisk. Slange.ChrIV. 1114. han (tager) sig selv et Navn til, som han i Gierningen ikke fortiener. Skuesp. II3.92. Glasspejlene (er) i Gierningen kun Metalspejle. vAph.Chym.II.352. ti i Gjerningen man finder kun yderst sjælden et enkelt Ord i Zend, som er fuldkommen overensstemmende med Sanskrit. Rask.II. 381. Kirkespærringen var i Gjerningen ophørt. Ing.KE.II.140. det stod til at befrygte, at mange af disse Mænd inden kort Tid vilde falde som Offere for Sygdommens Voldsomhed, hvilket ogsaa i Gierningen blev Tilfældet. Mansa. (Hist Tidsskr.III.512).1.1 i råd og gerning, se I. Raad 6. i modsætn.-forb. m. Navn (jf. u. Gavn 2 ) (han var) saa godt som Konge, om ikke i Navn saa dog i Gjerning. Ing.EF.I.6. Blich.(se u. Navn 1.5 ).   1.2 (gøre) dagens gerning, se Dag 1.3 S (jf. Daggerning S ).   2.1 (jf. bl.a. Mis-, U-, Velgerning ).   2.3 falde ell. ligge på sine gerninger (ell. sin gerning ), se II. falde 2.2, I. ligge 2.4.   

Gernings-, i ssgr., til Gerning.