Regning, en. [ˈraineɳ] (tidligere ogs. skrevet Reigning. Schandrup.B2^v. Holb. Hex.III.6. Lodde.(Skuesp.IV.287)). flt. (især i bet. 2.1 og 4.2) -er. (ænyd. d. s. i bet. 1 og 4, fsv. räkning, sen. oldn. reikning(r), jf. ty. rechnung; egl. vbs. til II. regne; til dels som gengivelse af fr. compte, ital. conto (jf. Konto); sml. Regnskab) 1) (jf. II. regne 2) bestemmelse, fastsættelse ved tal; beregning.    1.1) (jf. bet. 5; nu især i forb. efter . . regning samt i ssgr. som Tidsregning) om fastsættelse af tidspunkter, inddeling af tiden; kronologisk beregning; ogs. (jf. Ledregning) om udregning af slægts-, arveled. LTid.1723. 118. *Aften først, derefter Morgen, | Saa den gamle Regning lød. Grundtv.SS.III. 272. Fra den Tiid hafver de Græcker giort deris Regninger efter Olympiades. Holb.Intr.I.7.   nu navnlig efter præp. efter. de Danskes første Anfører var . . Gomer den ældres Sønne-Søn. Tvisco de Tydskes Stamme Fader, var Ascenæ Søn, denne igien var Gomer den ældres Søn, og bliver da efter denne Regning de Danske og Tydske Sødskende Børn i henseende til deres Stamme-Fædre. FrHorn.PM. 104. Langt ud paa Aftenen, eller efter borgerlig Regning (orig.21: Beregning) en Del ud paa Natten. Bergs.PP.⁹20. Natten mellem den 25. og 26. Marts efter græsk Regning. FrPoulsen.HH.87. efter gammel regning, efter almindelig, hævdvunden maade at regne paa. Efter gammel Regning, saa er det over Middag, naar Klokken er fire om Eftermiddagen. Holb.Masc. I.2. JPPrahl.AC.36.    1.2) (jf. Maanedsregning; nu dial.) om bestemt, afgrænset periode; dels om et menneskes levetid: jeg kommer hen på regningen (dvs.: bliver gammel). Feilb.   dels om svangerskabs- ell. (navnlig) drægtighedsperiode. kiende Frugtsommelighedens Fremgang, eller hvor langt Konen er hen i Regningen. CEMangor. FB.9. især i forb. regningen er ude, fødselen er nær. smst.52. Feilb. OrdbS.(sjæll.). 2) det at regne (II.3) med tal (ell. bogstaver); udregning af regnestykker, opgaver.    2.1) som vbs. til II. regne 3.1; ogs. om forsk. regnemetoder; i videre anv., om undervisning i at regne. Holb.Paars.117. Skoler til Christendoms Kundskab, Skrivning og Regning. EPont.Atlas.II.123. Til Regning havde jeg . . et afgjort Talent.Hauch. VII.402. Det var Regning i første Time. OThyreg.PS.17. elementær, højere, praktisk regning ┆   (regn. og mat.) i flt. Jeg er kun en Madik at ligne mod ham i Bogholderie og Regning . . hand har faa sin Lige udi alle slags Regninger. Holb.Stu. II.2. Regnebræt er et Hjælpemiddel ved Udførelse af simple Regninger, særlig Addition og Subtraktion. Sal.²XIX.1032.   en brøk i regningen, se bet. 5.3.    2.2) (nu dial.) regnestykke. *Kan du mig hielpe med en lille Regning? | Hvor mange Dage er igien i Alt | Af fyrgetyve, naar der alt er gaaet | . . ni og tredve? Oehl.I.266. Krist.JyF.VII.146.    2.3) † om resultat af udregning (facit); i udtr. som regningen kommer ikke ud, facit er urigtigt; stykket er galt. Moth.R52. vAph.(1772).III. VSO. 3) (jf. bet. 4) om redegørelse for indtægter og udgifter (ved køb og salg), opgørelse af tilgodehavender og gæld; regnskab.    3.1) (uden for dial. nu vist kun m. overgang til bet. 4) samlet udregning af indtægt og udgift, optælling af udleverede ell. betroede varer; spec. (jf. bet. 3.2) om en underordnets, en fuldmægtigs redegørelse for forvaltning af betroet gods; ogs.: skriftlig opstilling, der giver et billede heraf. (ofte i forb. som føre, holde regning (over noget). Leth.(1800). VSO. Feilb.). Holb.Stu.I.4. *For Øl, vi drikke, Regning føer, | En Strege for hver Kande gjør. HMikkels.D.13. følgelig aflægges Regning for hver Post især. MR. 1774.574. kræve én til Regning for noget. Bl&T.    3.2) (jf. Mellemregning samt Kontra- (2), Modregning) om mellemværende af økonomisk (ell. anden) art ml. to parter; i forb. som have regning med en, nu især overf., om uafgjort stridsspørgsmaal. Saasom den forfærdelige 11 Junij er for haanden . . saa lader ieg nu mine breve circulere om til alle gode venner som ieg har regninger med. Holb.Brv.69. Hævn over de Jægere, med hvem han troede at have gamle Regninger at afgjøre. Blich. (1920).VIII.144. Egeberg.M.71.   (jf. II. regne 4; nu sj.) om (endelig) opgørelse af et mellemværende; afregning. Holb.GW. IV.9. min med mine Kiøbmands Vahre . . til Moschow forsente Reyse - Cammerat (kom), giorde mig een Reigning, som var kostbahr og heel falsk. Æreboe.183. (de lærte ikke) meer af det franske Sprog, end hvad der var nødvendigt . . for at holde Regning med deres Vaskerkone. Hauch. MfU.29.   talem. (jf. u. Regnskab 2.2). god (ell. ren. Feilb.) regning holder godt venskab. vAph.(1759). jf. lige for lige, naar venskab skal holdes u. V. lige 1.5: Dyr for Dyr! det er lige Regning (dvs.: at en hund gives som bøde for et ihjelbidt lam)! Ing.EF.XIII.185. 4) (til bet. 3; som gengivelse af Konto) om regnskab, som føres af en forretningsvirksomhed over dens forskellige virksomheder, navnlig over dens mellemværender med enkelte personer (kunder).    4.1) ⚚ i egl. bet.; især (jf. bet. 4.3) i forb. m. præp. i udtr. som føre i (nu sjældnere til. Moth.F448. S&B.), stille i (Hage.⁴665. † paa. Moth.S759), sætte i regning (Ludv.); navnlig m. nærmere betegnelse (især ved for) af den, som noget debiteres (ell. krediteres). Til Foreviseren af dette betaler jeg 50 Ducater, som føres mig til Regning. Biehl.(Skuesp. IV.406). Madamen . . talte og beholdt i Hukommelsen, hvormange Stykker Smørrebrød . . han spiste, for senere at føre det til Regning. HCAnd.SS.V.87. Hr. O. P. Due, Engestofte, i Regning (dvs.: kontokurant) med A. Petersen, København.RegnebKøbm. III.60. spøg.: (han) tænker paa, hvor meget han skal føre ham i Regning for uforskammet Opførsel.PLevin.DG.199. bringe i (ell. til. vAph.(1759)) regning, føre i regning. Bl&T. billedl. (m. overgang til bet. 5.1): medtage i beregning. Molb.F.209. Mangler (som) ikke kunne bringes meget i Regning, naar vi betænke Omfanget af dette Arbeide. sa. De da. Bibelovers. fra 16. Aarh. (1840).103. m. overgang til bet. 4.2: skrive til regning, (dial.) føre paa regningen. ErlKrist.Ler.(1930).178. Feilb.   i forb. m. adj. køb i fast regning, se I. fast 4.2. løbende regning, se II. løbe 20.2. fremføre (føre frem. Sal.²III.555. overføre. Ludv.) i ny regning, se fremføre 1 slutn. jf.: Ved I da intet bedre at tage jer for i jeres Elendighed, end at blive forliebt i hende paa nye Regning (dvs.: for anden gang). Luxd.FS.57.    4.2) fortegnelse (udskrift af en konto), som en kreditor tilstiller en debitor over, hvad denne er ham skyldig, som regel som opfordring til betaling; faktura; nota (I); ofte (jf. bet. 4.3) blot som betegnelse for, at man er noget skyldig, har kredit et sted. (ofte i forb. som afgøre, betale, klare (D&H.), kvittere (1.3), revidere (se u. revidere), skrive en regning). “Jeg kand ikke blive her i Nat over, som jeg tænkte, jeg vil vide min Regning.” Verten: “Reigningen er ikke ræt stor, Monsr. har kun fortæret 2 Marck.” Holb.Hex.III.6. “Haandværksfolkene . . ere komne.” – “Lad dem faae deres Regninger afgiorte.” Skuesp.V. 246. Regningerne strømmede ind paa ham. VSO. (brødet) er til Per Holt i Mosen, jeg har Regning her.Skjoldb.PerHolt.(1912). 185. jeg har en regning paa ham (dvs.: han skylder mig penge) ┆   betale efter regning olgn., (jf. efter 9.3) betale, naar regning foreligger. S&B. D&H. betale gamle regninger, ogs. overf.: betale gammel gæld. S&B. gøre en regning klar, se klar 5.1. fingeret, specificeret regning, se fingere 2.2, specificere.    4.3) (til bet. 4.1-2; jf. ogs. bet. 3) i forb. som for, paa (ens) regning   for ens (for egen) regning, som betegnelse for, hvem der hæfter for en forretning, hvem der skal betale; ogs. i videre anv.: paa ens (paa egne) vegne; for ens (for eget) vedkommende. Moth.R52. Kniplinger . . forfærdiges af Fruentimmer, som samtligen arbeide for een eller fleres Regning. Hallager.106. *hver | Er Kok for egen Regning (dvs.: paa en feltvagt) | Og laver til, som han kan bedst, | Sin Naturalforpleining. Holst.IV.18. en opdigtet Fortæller . . for hvis Regning Iagttagelserne staar.Brandes.X.516. for fremmed (Tredjemands) Regning. Ludv. ofte i forb. som for ens (ell. egen) regning og risiko, se Risiko.   efter præp. paa. 1. i udtr., der betegner, hvem der skal betale, paa hvis bekostning noget sker; ofte (i udtr. som (lade) gaa, give, skrive, tage paa regning) som betegnelse for, at der ydes en kredit. *det gaaer paa fælles Regning | Af fælles Kasse. Oehl.X.55. min Husbond giver Jer Lov til at gaae hen i Kroen og drikke Jer en dygtig Ruus paa hans Regning. PMøll.(1855).II.69. du (maa) tage paa Kridt, Martha – paa Regning, vilde jeg sige. Vi har jo Regning med Bageren, ikke sandt? Bergs.PS.II.133. Han havde ikke nogen Penge, vidste hun, saa hvis han blev borte (dvs.: gik paa værtshus), saa maatte det gaa paa Regning.Tom Krist. SE.57. paa halv regning, se halv 1.5. paa ens (ell. egen) regning og risiko, se Risiko. 2. overf., især i udtr., der angiver, hvem der paatager sig ansvaret for noget, hvem der hæfter derfor, for hvis vedkommende noget sker, ell. (i forb. som skrive noget paa ens regning) hvem (skylden for) noget tillægges. det kommer pâ min regning (dvs.: det kommer jeg til at bøde for). Moth.K264. (lægerne) vove tit noget paa en andens Regning, som de neppe ville vove paa deres egen Krop.Hersl.Klage-Prædiken.(1752).67. Vistnok har han forbrudt sig grovelig, men Noget maa vel skrives paa Drukkenskabens Regning. CKMolb.Amb.171. Gjel. M.131. jf.(?): hvordan har din Herre understaaet sig at føre det Navn Leander. Hvis jeg havde ham fat, hand skulde faae en Ulykke. Dig vil jeg opoffre først paa Regning. Holb.HP.I.2. paa den(ne) regning, (nu sj.) paa den konto; under den forudsætning. “Hvor Du ligner min Søster.” – Og paa denne falske Regning trykkede jeg hende til mig. CBernh.VI.173. Højsk Bl.1897.786.sp.2. gøre sig lystig paa ens regning, se lystig 2.1. skrive noget paa regning, spec. (nu næppe br.): huske paa, mærke sig noget (for senere at gøre gengæld, hævne sig). Mossin.Term.838. VSO. 5) (jf. II. regne 5) beregning (1); i videre anv. (jf. II. regne 8): antagelse; formodning; skøn.    5.1) (nu især i forb. gøre regning paa) i al alm. Sort.(Saml Danske Vers.¹II.105). Da Solen stod op, var Venus allerreede i Solen. Observationerne stemmede meest overeens med Cassini Regning. Luxd.Dagb.I.139. Det stred aldeles mod min Regning, at Samtalen skulde tage denne Vending. PMøll.(1855).II.99. *Mod hende holder ingen Regning Stik; | Tidt svarer hun paa Alting med et Nik | Og tager op unaadigt, hvad man siger. Recke.LD.50. regning i luften, se Luft 6.1.   (jf. bet. 5.2; nu næppe br.) hensyn(tagen) til egen fordel; beregning. At Aarsagen ikke er Ladhed, ikke Taabelighed, men Gierrighed eller Oeconomisk Regning. OeconT.VI.95.   (jf. bet. 5.2-3) i særlige forb. hans regning slog (ham) fejl, (jf. Fejlregning; nu næppe br.) hans beregning mislykkedes. (Xerxes tænkte) at hand jo udi en Hast skulle blive Mester ofver heele Græken-Land; men hans Regning slog ham gandske feil. Holb.Intr.I.13. VSO. en ren regning, (jf. u. bet. 3.2) en klar, oplagt sag. (han) fandt den Regning reen, at hvad hans Medbeiler havde tabt, maatte han have vundet. Grundtv.Saxo.III. 134. Seer du, Jakob, den Regning er ren og til Profit for os begge to. Schand.US. 34. efter min regning, efter min beregning; efter min mening. Holb.Didr.I.8. efter min Regning, skylder enhver Taler dem den meste Tak, som høre ham helst.Grundtv. BrS.378. vor Konge er jo en ung Mand endnu: efter min Regning kan han ikke være over de sex og Tredive. Ing.EM.I.6. bringe (se u. bet. 4.1) ell. tage med i regning, tage med i betragtning; regne (II.8) med. Han vilde – rent personlig Egennytte ikke taget med i Regning – bringe hende i Havn. Goldschm.VI.119. et Sammenhold, som kun fuldtud kan forklares ved at tage Fædrelandskærligheden med i Regningen. HBegtr.DF.IV.455.   gøre regning, anstille visse beregninger; gøre overslag; ogs.: lægge planer; navnlig m. flg. at-sætn. ell. (nu især) paa (sj. med. HBrix. GT.138): regne med ell. paa. de udholdte Beleyringen 6 Uger over de 6 Dage, som hand giorde sin Reigning paa dend (dvs.: en by) at vilde indtage. Slange.ChrIV.569. *stolt af Byrd (hun) paa Krone Regning giør. NordBrun.Jon.138. *Sex magte ikke stort | Mod en tre, fire Snese, | – Den Regning let er gjort. Winth.HF.130. Husmanden gjorde . . den Regning, at han med et saadant Kort paa Haanden kunde spille Lykken over i Hænderne paa et ungt Par. Lunde.HG.108. gøre regning uden vært, se bet. 5.3.    5.2) i faste forb., der betegner et beregnet, gunstigt udfald af beregninger, formodninger.   finde (ell. se. Oversk.L.331. Hørup.III.340. BerlTid. ¹⁸/₇1922.Aft.1.sp.1) sin regning ved ell. (nu sj.) i (LTid.1725.415.1747.322. Graah. PT.II.113. PAHeib.US.24. CEw.GD.55) olgn., se sin fordel ved; finde, hvad man ønsker, i; staa sig ved; nu navnlig m. flg. inf.: anse en vis handlemaade for den fordelagtigste, klogeste. kunde icke en Kone undertiden finde sin Regning ved, at blive skildt ved en Mand, som enten var ond imod hende, eller som var en Dagdriver. Holb.Kandst.II.3. jeg elsker Dig saa meget, som jeg kan, og er Du ikke tilfreds dermed, kan Du søge Dig en anden op, som Du bedre kan finde din Reigning ved. Lodde.(Skuesp.IV.287). *(marskbonden) finder bedre Regning | Ved Krig end Fred; i Freden høster han | Sin egen Jord; i Krigen sine Fienders. Rahb.FrII.46. Man saa dog ikke Regning ved at holde sig strengt til Skuespillet. Nystrøm.OF.I.234. finde noget i sin regning olgn., (nu næppe br.) d. s. Compagniet vilde ved disse Anstalter ogsaa finde sig i deres Regning. Reiser.III.496. de fremmede Købmænd fandt det nu ikke længere i deres Regning at bringe Varer til Egnen ved Skanør. Fabricius.D.⁴II.(1915).13.   svare regning (maaske egl. til bet. 3.2, jf. MO.; sml. regningssvarende) give forventet udbytte, resultat; svare til forventningerne; betale, svare sig. Blich.(1920).X.103. (han) gav en udførlig Forklaring paa . . hvorfor det i Jylland svarede en bedre Regning for Landbrugerne dér at have delvis Opdræt og Studefedning.Bregend.HH.II.15. Skulde Driften svare Regning, maatte Togene være . . fyldte. Pol.¹⁶/₅1934.(DSB-Nr.)3.sp.1.    5.3) i faste forb., der betegner, at ens beregninger ikke holder stik, at ens forventning ikke opfyldes   en brøk i regningen (jf. Brøk 2.1 slutn.; egl. til bet. 2, om vanskelighed i regnestykke; nu næppe br.) en streg i regningen (se ndf.). Den Gang fik jeg en forbandet Brøk i min Regning. Han havde slet ingen Lyst til at bide paa Krogen. PAHeib.Sk.II.80. at spille (folk) et eller andet Puds og gjøre dem en Brøk i deres Regning. sa.US.394.   en streg i regningen (ty. einem einen strich durch die rechnung machen; vist egl. til bet. 2.2 og 3.1, om det forhold, at et regnestykke, regnskab ved overstregning gøres ugyldigt, jf.: overstryge en Regning. vAph.(1759); dagl.) om noget uventet, som kuldkaster ens beregninger; uheldig omstændighed; afbræk. Oehl. XVII.208. Det var en uventet Streg i Regningen, at min Onkel kommer. Heib.Poet. VII.81. Recke.KL.68. gøre (en) streg i regningen olgn. Leth.(1800). Dennes pludselige Ankomst gjorde slemme Streger saavel i store som i smaa Regninger. Winth. VIII.40. ogs. m. person-subj.: spille et puds. bie kun . . jeg skal nok sætte dig en Streg i Regningen. Blich.(1920).XIV.144. S&B.   gøre regning uden vært olgn. (tilsvarende i ty.; maaske egl. til bet. 3.2 (og 4.2), om gæst: bortfjerne sig uden at gøre afregning, uden at afgøre sin regning; dagl.) være uvidende om, glemme, se bort fra et vigtigt forhold; regne galt; nære et forfængeligt haab; tage fejl. Holb.Intr.I.474.484. *En Leven flot | Paa Capitalerne, der var ivente, | En Gjøren Regning uden Vært. Hrz.D.III.27. Bergstrøm.L.57.

Regnings-, i ssgr. især til Regning 4.2; fx. (foruden de ndf. anførte): Regningsbeløb, -blanket, -formel, -formular, -modtager, -post.