Retning, en. [ˈrɐ̤dneɳ] flt. -er. (fsv. rätning, det at rette, jf. oldn. rétting, det at udstrække, bringe i rette orden, stilling m. m.; vbs. til V. rette; til dels efter nt. richtening, mnt. richtinge, nht. richtung (sml. sv. riktning); jf. Rettelse) 1) som vbs. til V. rette. Moth.R76.    1.1) (l. br.) til V. rette 1.1: det at gøre noget lige. Selve Retningen (dvs.: af et bøsseløb) skeer enten med Hammer paa Ambolt eller med Retteklodsen.MilTeknO.230. Thaulow.M.II. 265.   (jf. V. rette 1.4) det at rejse op fra skæv til lodret stilling. Det siunkne Huses Retning kostede mange Penge. VSO.    1.2) til V. rette 1.2: det at rette sig (op), ranke sig olgn; i ssgr. som Egenretning (s. d.).    1.3) (⚔, gym.) til V. rette 1.3: det, at en person (soldat, gymnast) i en opstilling trækker sig paa linie, højde med sin sidemand ell. stiller sig nøjagtigt bag sin formand; ogs. (jf. bet. 2) om den saaledes fremkomne lige linie, lige opstilling; i videre anv., om troppers, krigsskibes formation. Retningen skeer altid til Høire, hvis ikke anderledes befales. Gymn.(1828).68. Der er Gæssene . . med Retning og Afstand som en Trup Soldater. Bogan.I.127. Retning til højre! S&B. Afdelingernes Holdning, Marche og Retning . . var overordentlig anerkendelsesværdig. BerlTid.⁶/₁₀ 1906.Aft.1.sp.3.   (jf. u. bet. 2) i forb. holde retning(en). D&H. holde kæft, trit og retning, se Kæft 2.2.    1.4) (⚔, nu næppe br.) til V. rette 2: det at indstille, indrette noget saaledes, at det sigter, stiler, styrer mod et maal, ell. det, at noget sigter, peger, styrer mod noget; styring; ogs. billedl. Kræfters Retning (dvs.: det at anvende, sætte kræfter ind) paa Noget. Leth.(1800). *hvad er, uden Hensigt, Styrke? hvad er Kraft, | Naar vild den mangler Retning? Oehl.ND.157. VSO. jf.: *Dit Sjælland (dvs.: et skib), Harbo, Fiendens Ild | Fra Toug og Retning river; | Trods Mod og Kraft, den (dvs.: ilden) raser vild, | Og tabt og knust det (dvs.: skibet) driver. Pram.IV.18.    1.5) (fagl.) til V. rette 3.1. Regulering (“Retning”) af abnorme Tandstillinger. Sal. XIV.1079.    1.6) til V. rette 4: korrigering; berigtigelse. vAph.(1772).III. Stilenes Retning i Skolerne medtager lang Tid. VSO. Retning af Kompasser. Bl&T. Jeg underviste nogle Aar . . i Dansk, men Stileretningen trættede mig. Schand.O. I.203. 2) (udviklet af bet. 1.3-4; sml. Direktion 1) m. h. t. forhold i rummet: den (lige) linie (set i forhold til andre tings beliggenhed, især i forhold til normallinier som den lodrette, vandrette linie ell. verdenshjørnerne), hvori noget bevæger sig ell. strækker sig; den (tænkte) lige linie, der forbinder et udgangspunkt og et (herfra set, bestemt) andet punkt; den linie, der kan trækkes fra et givet punkt mod et af verdenshjørnerne (svarende til kompassets streger) (ofte efter præp. i, jf. bet. 3.6). Den ligeliniede Vei ved Legemets Bevægelse kaldes Retningen eller Directionen. AWHauch.(1799).49. Jeg gik fra Nørreport ind paa Veien, og slentrede ganske langsomt i Retningen mod Vesterport. Heib.Poet.X.108. *bort hun taus ham førte, | I modsat Retning af den Vei, hun kom. PalM.AdamH.III.232. Tænk Dem . . Skoven . . som en lige Linie i Retning fra Øst til Vest. Goldschm.NSU.VII.29. hendes Øjne kunde godt efter deres Retning være fæstede paa mig. Drachm.UB.145. i langskibs Retning. Scheller.MarO.   (jf. u. bet. 1.2) i forb. holde en vis retning. And Nx.PE.III.143 (se u. II. holde 7.2).   i forb. tage en vis retning, om forløbet af en bevægelse. den Retning Vinden tager i eet Land, er afhængig af dem, der finde Sted i alle andre. Ørst.I.110. Hun nødtes til at tage samme Retning, som Stormen foer. HCAnd.SS.IV.58. jf.: Han fik Øje paa Folkene omme bag Huset og tog Retning mod dem. Søiberg.HK.94.   (jf. u. bet. 3.5) i forb. i retning af. Husbonden . . havde drejet sig om og langsomt sat sig i Bevægelse i Retning af Stuelængen. Schand. F.247. (der hørtes) pludselig Støi i Retning af Hestemøllestræde. Baud.KK.68. jf.: disse boede i Landet, som tilhørte dem fra gammel Tid, i Retningen af (Chr.VI: der du kommer til; 1931: fra Telam hen imod) Schur og indtil Ægyptens Land. 1Sam.27.8.   (jf. u. bet. 3.5) i forb. i alle retninger, til alle sider. S&B. spredes, lede i alle Retninger. D&H. 3) billedl. anv. af bet. 2.    3.1) (jf. ogs. bet. 3.2) om forløbet af en udvikling, livsførelse, (aands)virksomhed olgn., forestillet som en linie ell. vej, der fører mod et vist maal, ind paa et bestemt omraade olgn.; ofte i forb. faa, give, tage en vis retning. Fra det Øieblik, jeg elskede Adelheid, fik mit Liv en anden Retning. Oehl. E.226. Maurice . . greb denne Leilighed for at forandre Samtalens Retning. Hauch. IV.89. aldrig havde jeg tænkt, at mit Liv skulde tage denne Retning. HCAnd.ML.55. (et) begavet Menneske, hvis Udvikling blot havde faaet en skæv Retning.Pont.LP. VII.146.   efter præp. i (m. overgang til bet. 3.5). Mine Kundskaber er ikke eensidige. Dog har jeg i den senere Tid især arbejdet i den strængt videnskabelige Retning. Hostr.G.30. Samtalen fortsattes i en ny Retning. Goldschm.I.197. Eders Liv og Interesser gaar jo i meget forskellig Retning. Drachm.EO.352.   (nu l. br.) m. overgang til bet. (ell. m. bibet. af): præg; karakter. selv ikke . . disse alvorlige Beskjæftigelser formaaede at forandre noget i den Retning, min Characteer engang havde taget. Winth.IX.194. reise vil jeg! . . Det vil give min hele Characteer en kraftigere Retning! HCAnd.SS.III.112. Hendes Paaklædning . . synes forøvrigt at antage en vis emanciperet Retning og nærmer sig til Herredragt i flere Punkter. Tops.I.135. give Karakteren en falsk Retning. S&B.    3.2) (l. br. i alm. spr.) hang, tilbøjelighed, tendens i en vis (nærmere angivet) henseende hos person ell. (m. overgang til bet. 3.3) i en tidsalder, et samfund olgn. Morvens kongelige Skjald, hvis mægtige Harpeslag vel have medvirket til den jydskes (dvs.: Blichers) poetiske Retning. Blich.(1920).XXV.86. de senere Eventyr have en philosophisk Retning, der ligger udenfor mit Raaderum. HCAnd.(1919).V. 403. Styrket blev Retningen mod det Hinsides fremdeles hos ham ved . . Mangel paa aandeligt Mod. Brandes.I.391. Tidens Retning gik jo netop bort fra de gode Gerningers Værd. TroelsL.XIV.155.    3.3) en paa særlige opfattelser, ideer, særligt “program” grundet bevægelse ell. strømning paa et vist (fx. religiøst, politisk, kunstnerisk, videnskabeligt, fagligt) omraade; “skole”; ogs. om de personer, der slutter sig til en saadan bevægelse. Jeg bøier mig for Dygtigheden i den nye musikalske Retning. HCAnd.SS.VI.107. en Retning som Romantiken. Brandes.IV.205. en af Tidens mange kirkelige Retninger. Pont.LP.VII. 26.    3.4) afdeling, sektion inden for et studium; studieretning; spec. (skol.) d. s. s. I. Linie 4.2. De usalige to Retninger til Artium skulde indføres. ChKjerulf.GU.182.     3.5) videre anv. af bet. 3.1, efter præp. i, i udtr. for, at noget tenderer mod, tager sigte paa, har henblik paa noget, ell. som betegnelse for betragtningsmaade, henseende. Per kom til at tænke paa, at der var en eller anden Person, som hun mindede ham om. Allerede, da han saae hende ude i Alleen, havde han haft en flygtig Fornemmelse i samme Retning. Pont.LP.VII.30. Skridt i den omhandlede Retning. Bl&T. paavirke i gunstig Retning. smst. dette tyder i samme Retning. smst. han udvikler sig i retning af diktator ┆   i forb. som i een retning, i den(ne) retning, i alle retninger, i een, den(ne), alle henseende(r); hvad det ene, dette, alt angaar. Ligesom det Korte hører i een Retning til det Smaa, saaledes hører det Lange i een Retning til det Store. Heib.(MO.). hvad jeg selv eiede af Bøger i denne Retning (var) fremlagt. Kierk.V.9. Udskejelser i alle mulige Retninger. JPJac.I.74. Han er jo nu baade i den ene og den anden retning gaaet over til Otto Jespersen. Thorsen.Afh. III.12. i den retning er der intet at klage paa ┆   i retning af, spec.: med hensyn til; i henseende til; hvad angaar. I Retning af Existents er Tænkning slet ikke høiere end Phantasie og Følelse. Kierk.VII.300. “Den store Mademoiselle” er . . et Forsøg i Retning af den historiske Roman. Brandes.III.172. jeg . . havde budt mig selv lidt for meget i Retning af Anstrængelser og Savn. JVJens.M.I.45.   noget i den retning, noget af den (ell. lignende) art; noget saadant; noget lignende. “Tror Du, han selv vilde fremkalde en Skilsmisse?” . . “Nej, det tror jeg ikke . . Han har aldrig sagt noget i den Retning.”Sv La.HjG.287. Et mislykket Geni eller noget i den Retning maatte han vel nærmest kaldes. AndNx.M.172. Knive, Saks eller noget i den Retning. D&H. noget (hen) i retning af, noget lignende, saadant som. Det var af en kold blaalig Glans, Metallet, noget hen i Retning af Is. JVJens.Br.283. (spøg.:) Bliver det snart til noget i Retning af Frokost? Drachm.DG.85.3.5 denne nyordning .. må betegnes som et skridt i den rigtige retning. Syg og rask.(1951).166.   

Retnings-, i ssgr. især (fagl.) til Retning 2, fx. (foruden de ndf. medtagne) Retnings-akse (jf. Akse 2), -bevægelse, -følelse, -vinkel, -ændring og spec. (mat.) ssgr. som Retnings-kegle, -plan   ⚔ til Retning 1.3, i betegnelser for person ell. formation, skib, hvorefter en formation (andre formationer) tager retning, fx. Retningscentrum (Scheller.MarO), -kolonne (Bl&T.), -major (Kierk.VII.353), -mand (Bl&T.), -rode (Larsen.), -underofficer (Recke.ST. 97).