orm-stikke, v. (ogs. orme-. Grundtv. DV.II.64). vbs. -ning (KiøbmSyst.I.22. OH Mynst.Pharm.I.136. Have-Avis.1845.157. sp.1), jf. Ormestik. (jf. -æde samt ormebide, -gnave; især i pass., jf. -stukken; sj.) gøre (i pass.: blive) ormstukken. 1) [1.4] i egl. bet., til -stukken 1. Pflug.DP.487. (barken) bliver Opholdssteder for Insekter og Orme, hvorved Træet ormstikkes. Schytte. IR.II.291. 2) billedl., til -stukken 3. Grundtv. DV.II.64. disse Meninger ormstikker hele vort Samfund. EmilRasm.F.436. mangen ung Mand og Kvinde, der kunde blevet en Pryd for Tilværelsen, ormstikkes af den nye Fare (dvs.: den nye erotiske indstilling). DagNyh.²⁹/₄1929.7.sp.6.

Orm-stikker, en. (ogs. Orme-). (zool.; nu l. br.) bille eller larve (af slægterne Ptinus og Anobium), som æder huller i træ, bøger olgn. Orme-: Cuvier. Dyrhist.II.190. Have - Avis.1845.158. sp.2. Orm-: Bergs.MS.²I.322.