Orme-stik, et. [1.4] (Orm-. ChrFlensb.DM.II.45). (især ; jf. -sting samt ormstikke (1)) det, at insektlarver gnaver huller ell. gange i træ olgn.; ogs. (og nu især) konkr., om ormehul (-gang). Alt Træ, der er fældet umodent . . er fornemmelig udsat for Ormestik.Have-Avis.1845.157.sp.2. VareL.⁴203. overf.: WHennings.Mavens og TarmenesBetændelse.(overs.1778).A3^v.   † om ormemel. HHans.PD.143.   (sj.) om orm (2.3) i tænder. S&B.

orme-stikke, orme-stikker, se orm-stikke, -stikker.

orm-stikke, v. (ogs. orme-. Grundtv. DV.II.64). vbs. -ning (KiøbmSyst.I.22. OH Mynst.Pharm.I.136. Have-Avis.1845.157. sp.1), jf. Ormestik. (jf. -æde samt ormebide, -gnave; især i pass., jf. -stukken; sj.) gøre (i pass.: blive) ormstukken. 1) [1.4] i egl. bet., til -stukken 1. Pflug.DP.487. (barken) bliver Opholdssteder for Insekter og Orme, hvorved Træet ormstikkes. Schytte. IR.II.291. 2) billedl., til -stukken 3. Grundtv. DV.II.64. disse Meninger ormstikker hele vort Samfund. EmilRasm.F.436. mangen ung Mand og Kvinde, der kunde blevet en Pryd for Tilværelsen, ormstikkes af den nye Fare (dvs.: den nye erotiske indstilling). DagNyh.²⁹/₄1929.7.sp.6.