Spids-glans, en ell. et (Funke.(1801).III.436. Tychsen. A.II.418). (fra ty. spiessglanz, vistnok omdannelse af ældre spiessglas (se II. Spidsglas), til spiess, spid (se III. Spids); jf. -malm; sml. Spydglans; fagl., især mineral., kem. og apot., nu foræld.) grundstoffet antimon ell. mineralet antimonglans, antimonit (der danner lange spyd- ell. naaleformede krystaller). AWHauch.Naturlæren.(1794).162. raat Spidsglands. Funke.(1801).III.437. Vare L.(1807).III.37. VareL.⁴796.   hertil ssgr. som Spidsglans-art, -aske, -blomst (jf. Blomst 4.1), -erts, -glas, -guldsvovl, -holdig, -kalk, -lever (dvs.: smeltet spidsglans, der er uigennemsigtig og brun; produkt, fremstillet af lige dele finstødt spidsglans og tørret, stødt salpeter), -metal, -mor (jf. II. Mor 2.2), -okker, -olie, -safran (jf. I. Safran 3), -salpeter, -smør (dvs.: smøragtig masse, fremstillet ved opløsning af spidsglans i saltsyre, inddampning af opløsningen og destillation; antimonsmør), -sne (dvs.: en ved ophedning af spidsglans frembragt hvid røg, der sætter sig fast som hvide naale), -svovl, -tinktur, -vin (dvs.: vin, hvori der er opløst spidsglans (brugt som brækmiddel)), -vinsten (brækvinsten) ofl., se især Funke.(1801). III.reg. Tychsen.A.II.reg. VareL.(1807).III. 38ff.