Tykkelse, en. [ˈtygəlsə] flt. -r. (ænyd. d. s., glda. thiykkels (GldaKrøn.84f.), no. tykkelse; til III. tykke ell. (maaske) dannet til II. tyk (sml. Størrelse)) 1) (især dial. ell. m. overgang til bet. 2) det at være (blevet) tyk; tykhed; ogs. m. (overgang til) konkr. bet., om hvad der er tykt. Falsen bruges deels til at rense Huden fra Kiødtrevlerne, deels til at bortskiære den overflødige Tykkelse af Huden. JFBergs.G.32.   især m. h. t. person: korpulence. Hvordan kan De egentlig udføre Deres Væverarbejde med den Tykkelse, Christoffersen, – den maa jo hindre Dem grumme meget. JakKnu.GP.24. hans Tykkelse havde mere sin Grund i Ladhed end i Fylderi. Pont.UE.²14. “Hvad fejler hun?” “Det er Tykkelse, simpelthen,” sagde Jonna. “Hun blev pludselig saa fed, at selv hendes Veninder havde ondt af hende.” KLindemann. Alt levende lyser.(1938).39. jf.: Konerne . . var enten nogle rene Knokkelstilladser, der ligesom truede med at ramle sammen, eller svampede Tykkelser, som nu hans Værtinde. Egeberg.P.32. 2) (jf. II. tyk 4, Tykhed 2, Tyklighed) udstrækning, maal ml. to modstaaende sider af noget fladt; tværmaal. da den Tykkelse Træet gives, for mange synes utroelig, anfører Author, at mand i hans Tid har seet i Preussen en Eeg af den størrelse, at den var 27 Alen tyk. LTid.1726.579. jeg (har) fattet den Beslutning at indknibe Bindenes Tykkelse. PAHeib.R.I.VI. (halen) tiltager i Tykkelse. PWBalle.R.64. m. h. t. en trosse: Scheller.MarO. m. h. t. en skrifttype: BibliotH.³I.432 (jf. Skrifttykkelse). m. foransat maalsbestemmelse i gen.: Muren har 1 Alens Tykkelse. D&H. de Fortolkningens Ariadnetraade som interesserede Embedsmænd i det 18. og 19. Aarh. udspandt til Vejledning i Labyrinterne (i lovene) – de har i vore Dage naaet Arms Tykkelse og er blevne til Lænker for Aanden. Tilsk.1931.II.353.   (fagl.) konkr., om hvad der har en vis tykkelse. alle tre Tykkelser nittes sammen. Skibs Mask.253. Tykkelser kalder man de noget tykkere Plader (5–8 mm), der bruges paa samme Maade som Finér. Suenson.B.II.96. Tykkelse . . opskaaret Træ i Tykkelser ¹/₈″ (ca. 3,5 mm) – 1¹/₄″ (ca. 32 mm). FagOSnedk. d. s. s. Skjorte 2 (jf. Tykt(e)): NordConvLex.V. 290. Wagn.Tekn.74. 3) det at have en vis tæthed ell. konsistens.    3.1) (l. br.) til II. tyk 6(4). Luften havde allerede faaet den karakteristiske Tykkelse (dvs.: i sovesalen paa kasernen). PoulSør.BS.383.    3.2) (fagl.) til II. tyk 7. (saften indkoges) indtil Honnings Tykkelse. Garboe.LH.34. At jævne er i Køkkensproget ved Hjælp af Smør, Mel ell. Æggeblommer, at give Suppe og Sovs en passende Tykkelse. Sal.²XIII.302. Oliens Tykkelse varierer en hel Del efter de forskellige Temperaturgrader, som den er udsat for. DagNyh.¹⁸/₆ 1933.Sønd.6.sp.3.

Tykkelse(s)-, i ssgr. (fagl.) især af Tykkelse 2.