Lukkelse, en ell. (dial.) et (Feilb.). [ˈlogəlsə] (nu ikke i rigsspr. Lykkelse. DL. 2–11–6). flt. -r. (ænyd. luckelse, lyckelse, løckelse, glda. lykkels, fsv. lykkilse (i ater-, in(ne)-, utelykkilse); afl. af (vbs. til) IV. lukke) 1) (nu næppe br. undt. muligvis spøg.) som vbs. til IV. lukke: handlingen at lukke; lukning. *(han) som fat | Har den davidiske Nøgel og Skat, | Aabneren, ogsaa om Lukkelsen ene, | Saa sine Laase han raader alene (jf. Aab.3.7). Grundtv.SS.V.32. VSO. 2) (nu næsten kun dial.) hvad der spærrer ell. lukker for noget; lukke (III.2); spec. i flg. anv.:    2.1) d. s. s. III. Lukke 2.1. Hvo som i Kongens Gaard opslaar Kielderdøre, eller andre Lukkelser.DL.6–9–8. Indgangen . . forsynes med forsvarlig Lukkelse. MR.1792.522.    2.2) d. s. s. III. Lukke 2.2. (det menneskelige legeme) er en pneumatisk, hydraulisk og statisk Machine, som har mange Lukkelser. LTid.1724.222. *Striid mod Begyndelsen; Sæt Lukkelse og Proppe, | Som en fornuftig for den allermindste Synd. Clitau.IR.9. Skruetol, en. Tol, med Skruegænger, der skrues i en Metalflaske, eller desl. for at tiene til Lukkelse. MO.II. 307.    2.3) d. s. s. III. Lukke 2.3. 2 halve Dørre med Beslag og Lukkelse. Cit.1840. (Aarb Præstø.1925.75). den store, sorte Taske med de mange blanke Lukkelser og Spænder. Bregend.DN.28. Feilb.    2.4) d. s. s. III. Lukke 2.5 (jf. Fontelukkelse). Præsterne paa Landsbyerne skulle holde tilbørlig Lykkelse, Gierder, Hegnet og andet, med deris Naboer. DL.2–11–6. Lukkelse om et Sted er Gjerde, Muur eller Plankeverk. Høysg.S.327.    2.5) i sa. anv. som III. Lukke 2.6. beqvem Plads og Værelse, til at bevare det biergede Gods udi under Lukkelse og god Varetægt. Forordn.²¹/₃1705.§17. Godset (skal), saavidt skee kan, henlægges i Skibets Kammere, under de sædvanlige Lukkelser. SøkrigsA. (1752).§396. under (osv.) laas og lukkelse, se Laas 1.1. 3) (nu næppe br.) d. s. s. III. Lukke 3.    3.1) d. s. s. III. Lukke 3.1. (de) overfaldt de arme Undersaatter i deres Huse, opsloge Kister og Lukkelser, plyndrede og medhandlede Folkene meget ilde. Slange.ChrIV.702. Ham den Skidting dernede i Lukkelset kan de ikke faae til at bekjende. Blich.(1833).VI.29.   billedl., i forb. hjertets lukkelse. Hos.13.8(Chr.VI; se u. III. Lukke 3.1 slutn.).    3.2) d. s. s. III. Lukke 3.2. De, som befindes at have særdeles Hauger og Lukkelser, skal være forpligtede til at holde Diger og Grøfter deromkring saa forsvarligt vedlige, som de vil have Fred paa deres eget. Cit.1736. (AarbThisted.1928.428).

Lykkelse, en. se Lukkelse.