Vel-magt, en. (ænyd. glda. d. s.; jf. -maaende, -mægtig og Magt 5, II. vel 1 og 3.3) det forhold at være vel ved magt, i usvækket tilstand, ved godt huld (jf. Magt 5.2), i gode levevilkaar, velstand (jf. Magt 5.3) ell. (nu især) endnu ikke præget af alderdom, svækkelse, forfald; ogs. (jf. Velmagtsdage) om tid (livsafsnit), da man (i særlig grad) er vel ved magt, i sin fulde kraft; (nu) især (jf. Magt 5.3-4) i udtryk som da han (endnu) var i sin velmagt ell. (sjældnere) i velmagt (Ing.KE.I.33) olgn. (i talespr. bruges nu oftere tilsvarende udtryk m. Velmagtsdage). da skal det bevisis med klar og oprigtig Document og Specification, som af dem begge i deris Velmagt underskrevet . . er. DL.5–2–20. Kom Grønneg.II.204 (se u. herfor 2). *denne Sang er gammel, | Og tit har jeg (dvs.: en olding) den siunget i min Velmagt, | Da jeg var stærk, og fulgte Konning Volmer | Paa sine Tog. Oehl.EA.(1820).5. man seer stundom med Sorg et Menneske, der engang levede i Velmagt, nu forarmet. Kierk.IX.40. jeg har ordenlig faaet Kjød og Klæder. De har nok aldrig tænkt at see mig i saadan en Velmagt. HCAnd.(1919).II. 256. hun holdt saa ustyrlig meget af at køre paa Karussel . . i sin Velmagt da! Wied. CM.40. Rask.Fynske BS.67. MDL. Feilb. Fr Grundtv.LK.212.286.   (jf. Magt 5.4) m. h. t. ting og forhold, der er udsat for skæbnens forandringer, forfald olgn. Da dette Monument (dvs.: en runesten) endnu var i sin Velmagt, har det været meget anseeligt. Thurah.B. 99. den Velmagt, Ægina ved Vindskibelighed og Handel hævede sig til. Rahb.E.I.145. Bergen var i sin Velmagt en Købmandsby. VilhAnd.HB.62.