Tal-magt, en. (jf. -majestæt; l. br.) om (den indflydelse, magt, der følger med) talmæssig overlegenhed. Rørd.GK.¹I.7. Krystere, Hyklere og Medløbere, som saa ved deres Talmagt kan kvæle Mindretallet af aabenhjertige Modstandere. GSchütte.(VortLand.¹⁰/₁₂1911.1. sp.5).