leve-stærk, adj. (sj. i rigsspr.) levedygtig; livskraftig. Feilb. jf. III. leve 1.4 og 6.3: *et løvrigt Tvilling-Træ, | med Kundskabs gode Frugter | i Lydighedens Læ: | to levestærke Skoler (dvs.: Borgerdydskolerne). Rich.III.135.