næve-stærk, adj. (især dial.) som har kræfter i hænderne; haandfast. Moth.N112. en Eneste . . vovede et Stød i Piben (men) endeel nævestærke Klappere . . gik løs paa ham. Oversk.L.405. Monrad.Ps.62. FrGrundtv.LK.222.