KråKrå, to. rask, frisk; nu haabis mig, e. n. mott' end kiere sig, i mer oc mer oc bliffue kraa oc komme paa karske fod at gaa. Ranch. 121; naar suinen aff dieris lej mon staa, daa bliffuer du først kraa. De mundo et paupere. 31. Smlgn. Aasen: kraa seg; Rietz: krå; Molb. Diall.: kraan (også brugt i Salling). Vis mere +