Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:
4 resultater
TrugTru(g) (trov), no. (isl trog) trug; Schlyter IX. 473 (ovf. II. 870 b23); Steph I. 214 a (u. alveus); – huercken trow eller wugge. TVd 42v; Etym 620 (u. lacusculus, jf Thors 33, 73); – tac eet rent tru oc nyt. AM 187 5224; lod aff spanden i truet. 1 Msb 2420 (1550, 1647); Tdm I. 21v (ovf. II. 864 b6); linter, stort huggen tru til at vande queg. Etym 670, 676 (ovf. II. 733 a27); – flt.; aff troffue giffuis offuer tømmertolden aff huer tylt en rigs ort. Fdg 12/1 1632 § 14; Fdg 9/4 1643 § 3; alle fremmede træ vare aff skuffer, trove, fade. Fdg 22/11 1671; – paa muren kand staa smucke steenkrucker oc malede true med atskillige blomster udi. Holst IV. 12; GH 196 (ovf. IV. 367 a10); – truer, vandkrucker. ComD § 434; tru, truer. PG 174. Jf dejn(e)- (u. dej)-, drav-, drifte-, hon(n)ing(s)-, hærde- (II. 166 b), jest-, kalke-, løve- (II. 882 a26), most-, salt-, smede-, svine-, tappe-, vand- (u. vatn), vint. Trugsjærn, no. jærn, der ved jærnbyrden kastedes i et trug; trugsjern det er det, mand skal optage oc bære 12 fied, før mand kaster det vdi truet eller kiædelen, sic dictum a tragen, for mand skal bære det. HvfB bb 4; trugsjern, jern som skulde kastes i trug. PG 516. Jf: bær man trughs iarn, tha scal trugh standæ tolf fiæt fran stawæ oc hin, ær bæræ scal, caste iarn i trugh. Skl IX. 26 (s 49 not). Jf Stm 139 f.Trugstol, no. stol til at sætte et dejtrug på. - M.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV
TruTru, se tru(g) i 2 bet.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV
TrugTru(g) (truv, trov), no. (fsv thrugh, svd tru) trusel; jech ackter edher thrwgh ey widh jet haar. RD I. 115; (1477). Matzen 492 (ovf. u. frugte); – ther er wdi mitt legomme inghen swndthedt for tith trwff. Ps 384 (FV; 1550: din truen); aff hadt oc spott, aff trwff oc trengsill. PE 200; i badhe met trwff oc formaning. Gensv oo 4v; – hans trow thet actær alt encthet vætæ. RD II. 135; the sættæ theris ting paa høtzel oc trw. Rkr l 2v; ApG 429 (CP, ovf. II. 348 a35; 1524 og flgd. overs.: trwsel); CP IV. 43826, 50136; Psb I. 87; hand mig strax tog med en tru. AB I. 53 a; naar opslag kommer med een true oc skattens strenge rolde. GH 156; da blev dend haarde storm med dødsens tru beridt. KC b 3, b 3v; du togst dem med en tru. PSL a 4; som sidste fiende staae paa tru. DV VIII. 617; – hand slar store tru for haand. PSO II. 275. Tru(es)ord, no. truende ord, trusel; tru-oord ere kun oord. PSO I. 455; brugte mange utilbørlige truesord imod min herre. BSLU I. 286. Jf mnt drouwwort.Truge (tru(v)e), go. (isl þ;rúga, fsv þ;ruffua) true; the trwgede keysæren fast. RD III. 13715 (= truede. CP V. 9414); thruger noger theris jeffnschristen met nogre saadanne schade att førde thennom paa. Rsv* IV. 42-43; haffuer raadet trwget och vndsaffd meg. Allen 58; T 99; TV 343 (u. minor; Etym 746: truer); hannum thruvæthe een kæmpæ. NdM V. 170; andræ diæflæ roobæ oc truwæ menniskæ, som ther frem kommæ. MR 17611; Ps 712 (FV, ovf. II. 348 a7; 1550: truer); T 53; Psb I. 89; then pynæ, som then helliand trwffwer them mett. Gensv h 1; samæ forsoning att opbryde truffuæ, feyde (1570). DM III. 367; (1641). Hüb II. 91 (ovf. IV. 28 b9); hand truffuer hart. SkR xx 3. – med gst. og hensynsbet.; kong S truer byen en ond wlycke. Hvf I. 132. Samme forb. i T, jf GrimmW: dräuen 6. Vel overført fra l minitari (minari). – Jf aft.Truge, go. – t. på ɔ: true med (ved); Allen 45 (ovf. II. 27 b24). – til s. 456 b46 jf PSO I. 455 (ovf. IV. 995 b36). – t. sig til ɔ: få ved trusel; de, som truer sig vnderhold til hoes bønderne. Fdg 24/2 1636.Truetrop, no. truende (voldsom) trop; lands-knegtens true-trop, som flux vil have sit. DV IX. 660.Truagtig, to. truende, barsk. M. Truelse, no. trusel. M.Truelse, no.; alle Guds wredes truelser oc vndsigelser. Hub 26v; Etym 746 (u. minatio).Tru(g)sel, no.
1) (n trugsla) trusel; han frøctede menniskens trugsel. BruunV 30; – jf II. 348 a36-41. – alle de trusel oc formaledidelser. NPE c 3v; mitt flere haarde trusel (1563). NdM VI. 43; haffuer met mange haarde trusel ladit sig imod oss fornemme. Hvf VII. 300.
2) trængsel; ieg weid thine gerninger oc tijdt trusel. åb 29 (1524; Luther: deine trübsal). Kønnet vist rettet efter T, jf dog ovf. IV. 182 b4 ff.
Trusere, go. (svd truesera) true, påminde indtrængende; trwsere then hellige kircke till bod oc forbædring. PE 364, 499 (ovf. IV. 443 a24).
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV
TruTru, no. – til s. 456 b21; på t. ɔ: truende; KC* c 2 (ovf. V. 266 a27). – til l22; slå t. ɔ: true; hand ængster hende (ɔ: Bremen) tæt og slaar for haanden truu. AB II. 7, 110.Truselmine, no. truende m.; Wiel XII. 524 (ovf. V. 260 a6).Truen, no. (isl þ;rúgan) trusel; Etym 746 (u. minatio); Jm 11 (ovf. IV. 182 b45).
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

I andre ordbøger

I andre opslag