OmstandOmstand, no. 1) forhold, omstændighed; wdlede alle sine lønlige tancker, synder oc raad af hiertens winckler oc wraar met alle syndernis omstand och wilkaar. P. Laurentsen, Stakket Undervisn. 51; alle omstand skulle wi vel acte. Hegelund, Susanna (Smiths udg.) 71; Rosenv., Gl. D. IV. xii; denne sags omstand og lejlighed (1593). Khist. Saml. VII. 460; at jeg dis bedre kand forfar' den leiglighed med sin omstand. Dr. Hielpeløs. 14. 2) uddunstning rundt om et legeme. Moth. Smlgn. t. umstand.Omstande, go. stå rundt om; alle the, som ther omstodhæ (1488). Gl. kgl. Saml. nr. 1586. 80v. – tm. 1) omstående; atspurde wii alle andre omstandendis, om thet war nogne mandt (1551). Vid. Selsk. Skr. VII. 96. 2) = omstandelig; mand elder dreng skal først vel vdspørge alle omstandendis vilckaar. N. Palladius, Ægteskab. a 6.Omstande, go. 1) – tm. 1); det hele omstaaende borgerskab. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn III. 2. Omstandelig, to. vedrørende, sammmenhængende med; offuerueg disse omstandelige vilkor. N. Hemmingssøn, Om Ecteskab. 138.Omstandelighed, no. = omstand 1); de omstandeligheder, som denne lerdom haffuer om sig. Pallad., S. Ped. Skib. b 2v. Omstandelse, no. = omstand 1); wi ville ocsaa her besee de andre omstandelser, huorledes det skulde holdis hoss Jøderne met paaskelammet. Tidemand, Post. I. 165; hand vil icke saa klarlige giffue alle omstandelser til kiende. sst. III. 2v.Omstænde, no. = omstand 1); bescriffuer han saa flittelig denne sag med alle sine omstende. Tavsen, Post. vinterd. 215; (1588). N. D. Mag. I. 151; (1631). sst. II. 364; Ranch. 88; (1593). Khist. Saml. VII. 460; med synderlig fliid efter alle omstender udspurt (1600). sst. 3 R. V. 660, 664; meningen er fast ens vdi begge, men naffn oc omstende wlige. Vedel, Viser. nr. 18 indledn.; met naffn eller omstends forandring. sst.; fast som vdi en kaanstrig maluerck afftegnit met alle omstende oc vilkaar. sammes Ligpr. o. Claus Glambech. e 7; aarlige optegnelser, skreffne vden all omstende oc circumstantzer. Hvitf. II. 69; all omstender vdi historien giffuer tilkiende. Bunting, Itinerarium. (1627). I. 180; Skonning, Geogr. orient. 3 (se ovf. II. 778 a.50); (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 350; j morgen wil jeg widere sig eder alle omstender (1672). Vaupel, Griffenfeld. I. br. og aktstk. 7; – som ordet oftere får bet.; vidtløftighed, udmaling (se flere af de anf. st.), går det over til at betegne: forbehold, indskrænkning; wy befinde wor endelig steffning uden ald omstendt udi sagen att were udgangen (1591). Rosenv., Gl. D. IV. 250; et sendebreff er intet andet end en tale, som to personer formedelst pennen bruge med huer andre giffuendis deris gelegenhed tilkiende oc giensuar derpaa med fornødene omstænder. Helvad, Formularb. g 1.Omstændelig, to. = omstandelig. Moth. Omstændelig, to. – angivende omstændighed; PSK 37 (I.* 62 b1). Omstændig, to. = omstandelig; forfarendis ther om ald omstend ig leylighet (1566). Khist. Saml. V. 597; Vedel, Saxo. fort. 13, 485; huad ydermere omstendige vilkaar her metfølger. Sammes Viser. II. nr. 17 indledn.; de, som skrive om en ting, de fortælle dog ikke alle, at den er lige eens tilgaaet udi alle omstændige vilkaar. sammes Sv. Tiuvesk. fort. b 3v; (1591). N. D. Mag. I. 171; (1591). Rørdam, Univ. Hist. IV. 381; (1591). Rosenv., Gl. D. IV. 246; det aff omstendig leylighed kand merckis. Hvitf. II. 252; huorudi alle omstendige vilkaar ere indførde. Kgl. Brev. 1610. g 1v; om brude-skat, liff-geding oc alle andre omstændige vilkaar giort en klar affskeed. P. Resen. 75. Som det vil ses, bruges ordet især føjet til lejlighed og vilkår. Smlgn. æ. t. umständig (se Sanders, Wb.: umständlich).Omstændighed, no. forhold, sammenhæng; skall hand holde rigtig tingbog, huor vdi alle sager skulle klarligen indtegnes med ald omstendighed (1638). Kbhvns. Dipl. III. 183; circumstantia, omstændighed, beskaffenhed. Nucl. latinit. 1763; Werner, Clavis. I. 545 (Colding, Etymol. 1236: sagsens leilighed oc vilkaar). Smlgn. Sch. u. L.: ummestendicheit.Omstændighed, no.; straffis med anden vilkaarlig straff efter sagens omstendighed. Fdg 20/10 1670 § 35. Omstænd(e), no. fk.; huo der forglemmer nogen omstend vdi sin synds opregnelse. Hasenm e 6v. Omstændiglig, bio. med alle omstændigheder; at i omstendiglig forhører m. C (1649). Hüb II. 127. Vis mere +