Hovmester, en. [ˈhωuˌmæsdər] (i bet. 1.4, men nu næppe br. i de andre bet., ogs. Hofmester [ˈhωf-]). flt. -e ell. (l. br.) -mestre. (glda. hoffmæster (1Mos.37.36(GldaBib.)); fra mnt. hovemester, ty. hofmeister; til VI. Hov 2-3 (I. Hof 2-3)) 1) person, der har ledelsen af ell. overopsynet med et fornemt hus, en hofholdning, husholdning.    1.1) (uden for bibl. nu næppe br.; jf. bet. 1.4 og Hushovmester) person, der forestaar et fornemt hus, en hofholdning, stor husholdning olgn. Hof-Mester . . den, som opvarter dronningen i hindes forretninger. Moth.H226. Over dette Academie (i Sorø) og Skole bleve der sat og bestilt af Kongen en Adelsmand som Hofmester. LTid. 1739.548. Hofmestere og Marskaller ved det Kgl. Huus.Bek.¹²/₈1808. MO.I.956. Hovmester: VSO. Ahisar var Hovmester (Chr. VI: hofmester) (dvs.: hos kong Salomon). 1Kg. 4.6. Eliakim, Hilkias Søn, som var Hovmester (Chr.VI: Hofmester), og Sebna Kantsleren. 2Kg.18.18.    1.2) (fagl.) tjener, der har overopsynet med serveringen i rige huse, hoteller, klubber olgn. *En broget Tjenerskare | Her (dvs.: i grevens have) driver rundt sit Spil, | Hovmestren tager vare, | At alt gaaer rigtigt til. Winth.V.36. Sal.²XI.800.    1.3)  den person om bord, der har opsyn med provianten, sørger for serveringen olgn. (jf. Butteler(er)). Der ere 2 Hovmestere, een for Kahytten og een for Messen (dvs.: i krigsskibe). Harboe.MarO. Goldschm.VII. 261. KuskJens.Søm.365.    1.4) (ænyd. rigens hoffmester (Kalk.III.597), jf. Rigshovmester (Rigshofmester); hist.) opr. (jf. bet. 1.1): hofembedsmand, der forestod hofholdningen; senere (fra 15. aarh. til 1660): navn paa den øverste rigsembedsmand, der var medlem af rigsraadet, optraadte som kongens stedfortræder, havde overopsyn m. regeringens førelse olgn. (jf. Drost); især i forb. Danmarks riges ell. rigets hovmester (hofmester). Hofmester: Holb.DNB.65. sa.DH. I.594. MO.I.955. Sal.XV.30. Hovmester: MO.I.956.   hofmester(en)s boder, (foræld.) Valkendorffs kollegium i Kbh. (oprettet af rigshofmester Christoffer Valkendorff). Alumnus i Hofmesters Boder. Holb.Paars.¹ III.A1^v. Sal.XVIII.17. 2) (foræld.) person, der forestaar en ung, fornem persons opdragelse og uddannelse; dels om adelsmand, der fik overdraget en prins'es opdragelse; dels om studeret, lærd mand, der ledede en ung, fornem persons undervisning og uddannelse (jf. Guvernør 2). Hovmester: Blich.(1833).V.120. (han) fik det hæderlige Hverv . . som Hovmester at ledsage . . de unge Prindser paa en lang Reise. Winth.IX.275. D&H. om nogen taler til dig, skal du intet andet svare end disse Ord. Spørg min Hoffmester. Holb. Pants.I.3. Gram.Breve.298. Høysg.S.42.   overf., om person, der vil vejlede ell. irettesætte en anden. Jeg vil ikke have nogen Hovmester over mig. VSO. du er ei min hofmester. Moth.H226. Jeg er alt for gammel til at have nogen Hofmester, og allermindst dig. KomGrønneg.III.85. *jeg vil ei Hofmester være; | Men som din Ven jeg skylder dig . . | Dig at advare. Wess.197. jf.: Og hvorfor tage Symmetrien til Hovmester; Naturen har jo ikke hyldet den som Lovgiver. KMads.JM.16.

hovmesterere, v. [hωumæsdəˈre^?rə] (sj. hovmestre. [ˈhωuˌmæsdrə] GSchütte.FL. 110. sj. hovmestrere. HCAnd.XI.299. † hofmesterere. Holb.Hh.I.399. sa.DH.II.6). -ede. vbs. -ing (VSO. Ing.EF.VI.129). (ænyd. hoffmestre (HMogens.); efter ty. hofmeistern, til hofmeister, se Hovmester (2); jf. Hovmesteri; talespr., lidt gldgs.) optræde, som om man var hovmester (2) over en; tilrettevise, irettesætte, dadle olgn.; spille formynder for; tage i skole (ofte i forb. lade sig hovmesterere). Hertugen . . vilde raade sig selv og ikke lade sig Hofmesterere. Holb.DH.I.821. vil En af mine Venner hovmesterere mig, saa ophører han at være min Ven. Bagger.I.51. Det er jo ikke Andet end en evig Hovmestereren og Brummen fra Morgen til Aften. Intet er ham tilpas. Hrz.XVIII. 107. Hvad var dog det for en selvgod og hovmestererende Tone. AndNx.M.234. (Valdemar Brücker) ytrede, at han ikke vilde lade sig hovmesterere af Skriften, men gik til Læsningen af den som til enhver anden Bog. HBegtr.DF.IV.446. jf. (nu næppe br.): Han vil gierne hovmesterere paa (dvs.: kritisere) Alting. VSO.

hovmestre, v. se hovmesterere.