KrykkeKrykke, no. 1) stive, støtte; Moth. 2) i nuv. bet.; der henger klover, iern oc krycker. P. Smed. c 3v. – køre til k. ɔ: slå på flugt, afvæbne; de Luneborgske mod Svensken frit henrykke og agte Wrangels hær at kiøre snart til krykke. Bording. II. 13. – vel maae lovstrekkeren de falske sager smykke med mangen sandheds glans, hand kiøres dog til krykke. sst. II. 113. 3) et håndtag på en sav. Moth. I Nordsæland har jeg hørt ordet brugt om tværpinden på et spadeskaft; jvfr. V. S. O.: krykke 3); Grimm, Wb.; krücke. II. 3 e. 4) et drejerredskab til at hule med. Moth. 5) en støvleknægt. Moth. Smlgn. Söderwall, Ordb.: krykia; Grimm. Wb.: krücke.Krykke, no.; 2); lang tiid haffdhæ wed krycker gaaedt. HM 75; Bernts I. 112 (ovf. IV. 883 b24). – komme på k. ɔ: slå fejl; dend regning kom paa krycker. Wiel II. 105. – tværstykke (stang med en sådan); paa den anden en krycke 3 eller 4 finger bred som en hacke. Holst IV. 7; TkN 37 (ovf. IV. 624 b14). Jf hælpe-, savk.Krykkegammel, to. affældig af alder (så at man må gå ved krykke el. stok); decrepitus, krycke gammel. Turson, Vocab. 21.Krykkegammel, to.; en kryckegammel iesuit. Hasenm l 6v; det de end vaare krycke gamle. ålbL* 253.Krykrygget, to. rundrygget. Moth. Smlgn. Molb. Diall.: krøkrygget (u. krøkke) og krukrygget ovf.Krykketræ, no. et lavt træ. Moth.Krykke, go. 1) gå langsomt, bøjet. Moth. Smlgn. Molb. Diall.: krøkke og krukke ovf. 2) binde alle fire sammen på. Moth.Krykker, no. = krykke 2); tager krøckeren op under skiend och saa gaar hun i øffter-gorden ind. DgF II. 594 b (krockeren. sst. v 21; krøcke. sst. 593 b); hincke omkring paa kryckere. ålbL* 305. Vis mere +
KrykkeKrykke, go. 1) gå langsomt, bøjet. Moth. Smlgn. Molb. Diall.: krøkke og krukke ovf. 2) binde alle fire sammen på. Moth.se i sammenhæng Vis mere +