↓Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
5 resultater
SædigSædig, to. (isl siƀugr) sædelig; met ødhmyuge, eenfolduge, gudelige ok seduge menniske haff omgongh. Kemp 139; en annen, som øffredh sedigh ær. Kemp 4818 (begge st. = l morigeratus).se i sammenhæng
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III
SædigSædig, to.; TkH 199 (ovf. V. 253 a1); se ovf. IV. 261 b42.se i sammenhæng
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V
SædigSædig; huikken thee vidæ, at sedich och rethuiss er. MR 18618.se i sammenhæng
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV
SædigSædig, to. = sædelig 1); moetvillig' ere de, ustadig' udi løbb, men hvem er ej bevist at jeg (ɔ: skildpadden) jo sædig er. TkB 55; lad dig ved intet spill dit sædigt hierte drille. TkH 213. – Som bio.; eders mue i sædigt vende, min er stærk i ryg. TkA I. 184. Jf GrimmW: sittig.se i sammenhæng
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

I andre ordbøger

I andre opslag