Tøffel, en. [ˈtøf(ə)l] Høysg.Anh.23. best. f. tøf(fe)len; flt. tøfler ell. (nu kun dial.) tøfle (Holb.DH.II.101. Høysg.S.291. best. f. tøflene: Es.3.18 (Chr.VI). RasmWinth.S.57. jf. Feilb.). (ænyd. tøffel, toffel, sv. toffel (ældre sv. ogs. töffel), no. tøffel, jf. ældre isl. tuffla; fra mnt. tuffel(e), nt. tüffel, holl. tuffel, toffel, der er en forkortelse af mnt. pantuffel (se Pantoffel); jf. tøfle) 1) (jf. Pampusse 1, Pantoffel, III. Slipper) let fodbeklædning (i Danmark kun til indendørsbrug) uden bagkappe (ell. m. blød bagkappe. jf. VSO.), med ell. uden hæl, fremstillet af bløde materialer som læder, skind, stof olgn. (jf. Liste-, Sivtøffel); ogs. (jf. Klods-, Trætøffel samt Tøffelbund; især dial.) om lign. fodbeklædning bestaaende af en træbund (uden forhov og hælekappe og undertiden ogs. uden hov under hælen) og af en kort overdel af læder olgn., som kun dækker forfoden (Fort Nut.XII.192. LollO. jf. Feilb.); ofte i forb. et par tøfler (jf. I. Par 1.1).    1.1) i al alm. hun tog tøfler paa (1871: lagde Sandaler under) sine fødder. Jud.10.4 (Chr.VI). et Par broderede Tøfler. Holb.Abrac.I.4. Wadsk.76. saa trak han sine Tøfler op bag i, for det var Skoe, som han havde traadt ned. HC And.(1919).II.22. hos Tyrkerne gik jo alle . . i Slaabrok og Tøfler. smst.I.260. *to spæde Tøfler af sort Saffian. Winth.VI.264. *De guldbrodeerte Tøfler | Stak hun Fødderne i. smst.X.163. LeckFischer.HM.22. jf. næste gruppe (og sml. u. I. Støvle 2.2): Præsten var tidligt paa (Pont.K.144: i) Tøflerne den næste Morgen. Pont.SV.199.   m. særlig tanke paa, at tøfler bruges som hjemmesko, under helt private forhold, som bekvemt morgen- og aftenfodtøj olgn. Den gamle Regel: Tøfler paa hjemme, Sko ude, slog ikke længer til. TroelsL.³IV.97. højhælede hjemmetøfler. MKlitgaard.GM.19. billedl.: Nu er Dagligtalen som Stilprincip jo et Fantom. Det er Sproget i Tøfler. Roos.(Schack.Phantasterne.(1925).XVII). jf. Graah.PT.II.159. ofte i forb. i slaabrok og tøfler olgn. (sml. Slaabrok sp. 257^51.60). Paltz-Greven i Slaaprok og Tøfler. Holb.Pants.III.5. Det er Privatmennesket Georg Brandes, som er (forf.s) Genstand, saa at sige Georg Brandes i Tøfler, i alt Fald i Slaabrok. Kehler. (BerlTid.⁶/₁₂1929.Aft.11.sp.1).   (jf. Tøffelkys) m. h. t. den skik, at de troende kysser (korset paa) pavens tøffel (sandal) ved audiens, ell. (i videre anv.) i udtr. for at vise en ydmyg ærbødighed. Lad mig allerunderdanigst kysse Enden af dine allernaadigste Tøfler. Holb.Usynl.III.6. Grundtv.SS.II.362 (se kysse sp. 1047³⁵).   om tøffelen, anv. til at prygle med (jf. u. bet. 1.2). AndNx.PE.I.38. i talem. (nu næppe br.): slide sine Tøfle om eens Øren. Høysg.S.291.   i forsk. leveregler, i overtro olgn. (jf. Feilb.). Jeg kand dog icke erindre, om jeg glemte een Ting, som er det fornemste, nemlig, om jeg satte mine Tøfler bagvendte for Sengen (dvs.: for at undgaa mareridt). Holb.UHH.I.4. Cit.1734.(Jac Bircherod.FF. 44). Nye-Aars Aften lægger enhver Gaards Tyende deres Skoe og Tøfler sammen, kaste dem alle paa engang mod Stuedøren og af Skoe-Næsernes Vending seer man da, hvilke af Eierne skal i det Aar vende Næsen ud af Huset (dvs.: skifte plads). Junge.343. Nytaarsaften kaster man Tøffelen til Døren, for saa kan man se, hvem der skal dø inden næste Nytaarsaften. SvGrundtv.GlM.II.242. hun (tog) en gammel Tøffel frem . . og kastede efter (vognen) for at de unge Folk (dvs.: brudeparret) kunde faa Lykke. JVJens.HF.18. lade tøf(fe)len gaa (ell. vandre. Feilb.), tøf(fe)len gaar (Mohr.L.) ell. (dial.) skifte tøffel (LollO.), (jf. Tøffelleg og lade skoen gaa u. I. Sko 2.2) leg, hvor en tøffel, der gaar fra haand til haand, skal findes af den, som er inde. Legeb.I.a.8. D&H. jf.: *Og Tøflen var på Vandring med drilagtige Slag, | og Munken gik i Enge den lange Sommerdag. Rørd.DT.²84.   (sj.) talem. (lign. i ty.): det er ikke saa stor en Kunst at skære et Par Tøfler ud af et Par Støvler. Hauch.VI. 127.    1.2) i udtr., der symboliserer kvindens magt over manden, især: den gifte kones magt over ægtemanden. (anvendelsen staar vistnok i forbindelse med, at skoen i visse germanske lande betragtedes som symbol paa magten inden for ægteskabet, hvorom forsk. bryllupsskikke minder; se fx. TroelsL.XI.195. Arlaud. 550. Vogel-Jørg.BO.625. jf. ogs. Studier tillegn. ETegnér.(1918).37ff.; nu dog vist alm. m. tanke paa tøflen anv. til at prygle med, jf. u. bet. 1.1). *Bie kun, nu faaer jeg dig snart! Du skal faae Tøflen at smage (dvs.: naar vi bliver gift). Riber.II.19. det (var) ikke . . Herkules allene, der skialv for sin Kones Tøffel. Bagges.NK.184. Anseer De mig for en Mand, der regjeres af sin Kones Tøffel? PAHeib.Sk.II.163. især i forb. under tøf(fe)len (sj. tøflerne. Hrz.XVIII.85), i udtr. som komme, staa, være under tøf(fe)-len, (maaske, ligesom sv. stå under toffeln, efter ty. unter dem pantoffel stehen; jf. u. Kvindetøffel samt Pantoffel slutn.) om (ægte)-mand: (komme til at) lade sig kommandere, regere af en kvinde, især: sin kone. det var dog alt for galt, at staae saaledes under Tøffelen, at man for sin Kones Skyld ikke turde være sin Konge troe. Grundtv. Snorre.II.219. Med Deres Forstand kan De vende og dreie ham som De vil; De faaer ham ganske under Tøflen. Heib.Poet.VII.45. (en jydsk stuepige:) min Moder var elleve Aar ældre end min Fader, men saa var han da rigtignok svært under Tøflen, som de Fornemme sige. EtMageskifte.(1874).92. (vil) Du saa risikere at gaa hen og komme under Tøflen? CMøll.PF.124. Man sagde for Resten, at Løjtnant Fischer allerede var under Tøflen og helt rettede sig efter sin Kone. JakKnu.S.142. (sj.) i anden anv.: Republiken er jo Pokker ivold . . nu staae de jo under Keiserens Tøffel. Ing.LB.III.90. 2) overf., om hvad der ved form (ell. anvendelse) minder om en tøffel (1).    2.1) (rid., foræld.) tøffelformet indretning som (del af) stigbøjle. PWBalle.R.114.218. Den gl.By.1946. 31.    2.2) om de tøffelformede blomster af tøffelblomst, Calceolaria L. DagNyh.¹⁴/₄1935.Sønd. 15.sp.2.   ogs. som del af navn paa forsk. planter; i forb. Maries tøffel ell. tøfler, se Marie 2; jf. Dronningetøfler og u. Guldtøffel.

Tøffel-, i ssgr. af Tøffel 1(1); saaledes (foruden de paa alfabetisk plads medtagne) fx. tøffel-formet, -formig, -læder, -saal, -snude, -spark.