Taffel, et ell. (nu kun i bet. 2.1) en (i bet. 1: Moth.T60. se ogs. ndf. u. bet. 1.3 samt sp. 513³⁷). [ˈtaf(ə)l] (tidligere ogs. (skrevet) Tafel. Helt.Poet.23. jf. (flt.) Sølf-Tafeler. Slange. ChrIV.1254). best. f. -et (Holb.Heltind.II.141. Bredahl.VI.87. Drachm.T.132) ell. (nu alm.) taflet (PalM.TreD.72. AFriis.BD.I.53). flt. -er (MO. jf. ovf. l. 10) ell. (nu alm.) tafler (JPaulli.Urte-Bog.(1761).6. PalM.D.111. VSO. Holst.R. Saaby.⁸). (ænyd. d. s.; fra mnt. taffel, hty. tafel, bord, af lat. tabula, se I. Tavle; jf. Tafelrunde samt Vartaffel u. Vartavl) 1) (især ) bord (I.2-6).    1.1) i al alm. (svarende til I. Bord 2; jf. Spilletaffel) ell. (nu kun, med overgang til bet. 1.3) svarende til I. Bord 3(1): (fint, fornemt, fyrsteligt) spisebord, især (nu vist kun): forsynet med (tilsvarende) anretning (service, mad osv.). Den Sal, hvorudi de forsamles (dvs.: for at holde raad), er overtrakt med grønt Klæde, saa vel som og Taffelet, ved hvilket de sidde. LTid.1745.461. *omkring det gyldne Taffel sad | En . . Rad af Konger, Fyrster. Sander.Harp.9. *For de fordømte smaae Carafler, | Der herske paa de Stores Tafler, | Jeg fremfor alt vil være frie. Rahb. PoetF.I.125. *Der stod et Taffel dækket, jo jeg takker! | Der saae man Fad ved Skaal, og Skaal ved Kop: | Kapuner, Østers (osv.) PalM.AdamH.II.248. *Ja, vel er der langt fra Studenternes Bord | Til Fyrsternes kongelige Taffel. Rich.SD.10. i Herregaardens Banketsal var Taffelet dækket i Hesteskoform. Drachm.T.132. uegl. om landlig anretning i det fri: *See, vort lille Taffel speiler | Sig i Floden. Aarestr.D.187.   billedl. Hvorfor skulde jeg ikke med Ro kunne reise mig fra Naturens Taffel (dvs.: dø), naar min Time kommer, og naar jeg er træt af Nydelser og Arbeide? Hauch.CB.74. os byder Livets Taffel Frihedens og Uafhængighedens guddommelige Ambrosia. PHans.KK.219.    1.2) (jf. I. Bord 3.2) bet. 1.1, med overgang til bet. 1.3, anv. i særlige præp.-forb.   spec. om fyrstelige (kongelige) forhold. Hamborgerne blefve satte til Kongens Taffel. Gram.Breve.79. Bedstefaer spiste for nogle Dage siden ved Taffelet. Cit.1817.(Reumert.CO.48). Jeg kommer . . fra Kongens Taffel; hvor har Du slukket din Tørst? Schand.VV.74.   (i ubest. f.) anv. i (mere) faste præp.-forb.: gaa (Schousbølle. Saxo.263. HCAnd.TB.I.83), sidde (Holb. Heltind.II.141. Oehl.Er.I.14. UnivProgr.1944. I.73), være (Høysg.S.206. spec. hos en fyrste (konge): HCAnd.ML.485) ell. byde (Schousbølle.Saxo.260), kalde (hos en konge: HC And.BC.II.186), have (en) (Schousbølle. Saxo.349) til taffels, ogs.: være osv. til taffel (Holb.Pants.II.8. KomGrønneg.III. 79) olgn. Til Taffels spurgte (kongen) meget flittig om F. Schousbølle.Saxo.83. Ask og Ibald skulde ikke glemmes; men de kunde ikke drages tiltaffels (dvs.: tages med (tilbords) i et stort selskab). Goldschm.R.135. Tilsigelse til Taffels paa Bernstorff. Wors.OB.194. herefter ogs. (sjældnere): gaa (Høysg.S.205), komme fra taffels. smst. CMøll.PF.343. jf. over bord(e) (u. I. Bord 3.2): Kongen . . har sagt om mig over Taffel: Den unge Herre er noget extraordinaire hos. Holb.HP. I.6.    1.3) om maaltid, svarende til I. Bord 4 (jf. Ristaffel) ell. (i alm. kun) I. Bord 5, om (deltagelse i) spisningen (maaltidet) ved et taffel (1.1). Middagen – man burde snarere sige Taffelet – var paa sin Slutning. Drachm.T.132.   i forb. m. præp. (før, efter osv.). Efter Taffelet (for at tale i den høie Tone, som nævner Førstens Bord ved det Navn Taffel, som dog er tydsk) tænker Corpus Academicum at opvarte hans Durklautighed. Cit.1802.(Skoleprogr.Sorø.1916.22). jf. Holb.Hh.II.426.   især i forb. som hæve taflet (se I. hæve 5.2; ogs. (især spøg.) om jævnere, dagligdags forhold: Drachm.F.I.250. Feilb.) ell. (nu sjældnere) holde taffel, især dels: holde taffel med, sidde til bords (til taffels) med. Rahb.PoetF.I.117. dels (se aaben 5.3, jf. I. Bord 5) i udtr. holde aabent ell. (nu næppe br.) aaben (Poul Ped.DP.(1937).72. KomGrønneg.III.9. Riber.(Egeria.I,1.(1804).218)) taffel, give alle (inden for en vis kreds) adgang til sit bord; holde aabent hus (med spisning). Schielschiør (var) som general Verts-Huus hvor der var aaben Taffel for alle Reisende. PEdvFriis.S. 84. Paa visse Dage om Ugen holder jeg aabent Taffel. Skuesp.V.161. Ikke Een af Dem, som kommer til os, har selv aabent Taffel om Aftenen. Heib.Hjem.250. billedl.: *Den høye Himmel selv til denne Bryllups-Fæst | Et aaben Taffel holdt, og Jorden bad til Giæst. Helt.Poet.23. *der, hvor Kundskab aabent Taffel gav, | der stimled Folket ind. Ploug.NS.236.    1.4) (jf. I. Bord 6; l. br.) de ved et taffel (1.1) siddende (spisende) personer; bordselskab (taffelselskab). Kongen loe ganske høit, og saa brast det hele Taffel i Latter. CBernh.GM.I.28.    1.5) (nu kun dial.) det til et taffel (1.1) hørende service. Bornh OS. jf. Sølvtaffel. 2) i særlig (fagl.) anv.    2.1) øverste flade paa en (flad)sleben diamant (jf. Taffelform, -sten). OpfB.¹IV.250. OpfB.²III.139.    2.2) taffelformet klaver. Pol.¹⁸/₅1928.19. sp.1.

III. Tavl, et ell. (nu sj. i rigsspr.) en (se især u. bet. 1.1-2, jf. u. Skak-, Spring-, Vartavl; i bet. 2.3: Rahb.Tilsk.1797.708. Bregend. HH.I.214. en Vægtavl. UfF.(Møn)). [tau'l] Høysg.AG.38. († Tavel. se u. Skaktavl. † Taffel. se u. Vartavl. – undertiden, især i flt. (ved sammenblanding med I. Tavle) Tavle, en. flt. -r. til bet. 1: jf. Dragtavle samt u. Skak(1), Springtavl; spec. i gengivelser af oldn. tafla, (brik til) brætspil: *Derefter blive | Prægtiggiorte | Gyldne Tavler | I Græsset fundne. Sandvig.Edda.I.60. Gjel.Overs.af den ældreEdda.(1895).20; til bet. 2.2 slutn.: *naar Aftenpiberne (i høsttiden) tændes, | er mangen en Tavle tom. OlafHans.Tværveje.(1904). 39. *Markens Tavler | ligger for min Fod. Chr Stub-Jørgensen.UnderHjemlandetsKyst.(1923). 23. UfF. til bet. 2.3: en Tavle . . var faldet ud af Husets Bindingsværksmur. RibeAmt. 1924.121. jf. Vægtavle u. Vægtavl og flt. murtavler u. Murtavl). flt. d. s. (glda. tafl, tauel (ogs. i bet. “tavle” (I.1.1)), oldn. tafl (og tǫfl, tafla), oeng. tæfl, oht. zabal; fra mlat. tab(u)lum, sideform til tabula, se u. I. Tavle; jf. II. tavlet) 1) (nu næsten kun arkais. ell. dial.) i forsk. udtr. vedrørende (bræt)spil.    1.1) (jf. Guld-, Springtavl og u. Dragtavl) kvadratisk spillebræt inddelt i felter ell. forsynet med streger, hvorpaa brikkerne sættes; skaktavl (1). *Lyster Eder Skaktavl? . . min Datter kjære! | Du tage din Tavl, du sætte dig ned. Hrz.VI.34. JPJac.(1924).III.81. i sammenligning: I Politikere, Statistikere, Sociologer, alle I som sidder der og leger med Mennesker som med Brikker paa en Tavl. Aakj.VB.175.    1.2) enkelt kvadrat, felt (II.1) paa skakbræt olgn. D. trækker sin Løber (dvs.: en skakbrik) paa den anden Tavl for ved hans Konge. Skuesp.IX.435. Spillebog.(1786).187.    1.3) (sa. bet. i glda., oldn.) om brik anvendt i brætspil ell. (jf. u. Guldtavl) om terning; vist kun (m. overgang til bet. 1.4) i forb. som drage (Hellere blev jeg og drog Tavl med Eder. JPJac.(1924).III.81. Rietz.726 (skaansk)), trække (Nyerup.LittM.2. MO. JPJac. (1924).III.77. (de) som ikke yndede Kortene, trak Tavl. Halleby.182) tavl.    1.4) (jf. Hare-, Vartavl og Skaktavl 2) om forsk. brætspil; nu vist kun (jf. Rad-, Springtavl; dial.) om dam (II.2) ell. møllespil (2). Moth.T60. jf.: *De dristige Helte | Glædede Sindet med Tavl i Bræt. PMøll. (1848).I.141.   navnlig i udtr. for deltagelse i (bræt)spil; i forb. som lege (Hrz.VI.34. ThøgLars.Edda.I.18), spille (Vazof.Under Aaget.(overs.1900).178. UfF.) tavl. jf.: *Hun sang til Luthens Strænge | Og slog (dvs.: terninger?) i Tavl saa qvik. Winth.HF.138. 2) videre anv. af bet. 1.1-2, om firkantet (især: kvadratisk) figur ell. genstand (som regel opdelt i mindre felter af tilsvarende form ell. selv del af et saadant mønster); ogs. om det af saadanne felter dannede tavlede, ternede mønster.    2.1) (jf. Skraatavl; nu især ) i al alm. Moth.T60. et Tavl, der har lige saa mange Tærner som det qvadrerede Alphabet (dvs.: som alfabetets bogstavtal i 2. potens). IllTid.1859/60.246.sp.1. et Vindue saa stort som en Port, et uendeligt Tavl og Tern af smaabitte blyindfattede Knaster af Glas. JPJac.II.423. jf.: Maanen havde . . drejet sig saa meget, at de store Rudetavl nu havde flyttet sig over paa Kamrets søndre Væg. Bregend.HH.I.336.   uegl., om figur(er), mønster dannet af parallelle, mere ell. mindre uregelmæssige, bugtede, bølgede linier (der gaar paa tværs af andre). et uroligt, kruset Tavl af Bølgelinier oppe under Loftet. JPJac.II.123. *et tavl af gyldne linjer leger over søens bund. NMøll.R.20.    2.2) (især fagl.) firkantet felt af særlig farve ell. stof paa (i) gulv, loft, væg ell. tøj olgn.; rude (I.1.2-3); ofte spec. om flise, kakkel olgn. (stolene) ere prydede med sorte og hvide fiirkandtede Taul eller Afdeelinger. LTid.1723. 354. Væggene vare beklædte med et Tavl af hollandske Stentøjsfliser. JPJac.I.8. Parketgulve i Eg og Elm, Stave og Tavl. Pol.¹/₁₁ 1942.18.sp.1. *Ruderne var malte, | Og Gulvet lagt i Tavl. Winth.V.20. ThAMüll.UH. 226.   overf., om det mønster, der dannes af grænselinierne mellem (mindre, firkantede) marker (med forsk. bevoksning) ell. om de enkelte jordstykker. Kløver- og Kornmarker (breder) deres regelmæssige Tavl op over jævnt stigende Agerland. BøvP.AD.89. æstetisk er de store bølgende Marker mere virkningsfulde end de mange smaa, forskelligt benyttede Tavl. HVClaus.DL.92.    2.3) (fagl.) om (den murede ell. klinede udfyldning af) mellemrummet ml. tømmeret i bindingsværk. Moth.T60. umalet Egebindingsværk med mørkerøde Muursteens Tavl. Blich.(1920). VII.75. Stuehusets østlige Del har Bindingsværksvægge, hvori Tavlene mellem Tømmerværket er udmurede med røde Mursten. Frilandsmus.46.    2.4) (dial.) firkantet stykke sukker, chokolade olgn. hun kastede nogle Tavl Hvidtsukker (for børnene). AThorsen. AfBjærrernes Slægt.(1920).38.

Toffel, en. (ogs. Taffel. CKoch.Livets Retning.(1913).106. Feilb.). flt. tofler. (af uvis oprindelse; dial.)  bekkasin; spec.: tredækker, Gallinago major. *Bien brummer om Kubens Mund, | Toflen trommer mod Aftenstund. Aakj.RS.79. Sal.²II.853.

Taffel-, i ssgr. især af Taffel 1(1), om hvad der er knyttet til, hører til et (fornemt) bord (maaltid), spec. (især fagl., ⚚) om brugsgenstande, madvarer olgn., der er ell. foregives at være særlig egnede til finere bordbrug (jf. Taffel-and, -frugt, -oblat), saaledes ogs. forsk. ikke ndf. anførte ssgr. som Taffelakvavit, -eddike, -figen, -lys, -olie, -opsats, -ost, -pære, -salt (mods. Køkkensalt), -sennep, -service (jf. -tøj), -stage, -tallerken, -æble ofl.   ogs. (fagl.; især efter tilsvarende ty. ssgr.) om hvad der har en (større) flad, plan overflade (jf. -bjerg, -form, -glas, -land, -vægt, sml. -tryk).