I. Vaffel, en. [ˈvaf(ə)l] best. f. vaf(fe)-len; flt. vafler. (ænyd. d. s. (Stephanius. Nomenclator Latino-Danicus.I.(1645).136), sv. våffla, no. vaffel; fra nt. wafel, nht. waffel, holl. wafel, jf. eng. waffle og fr. (laant fra germ.) gaufre; afl. af ty. wabe, bikage, oht. wabo, waba, besl. m. ty. weben (se væve); jf. II. Vaffel; sml. Goderaad)  1) ganske tyndt bagværk med rudeformede fordybninger paa fladerne, bagt (af mel, æg, fløde) i et sammenklappeligt jærn (se Vaffeljærn); ogs. om saadant bagværk rullet sammen i form af et kræmmerhus (og fyldt m. syltetøj, is olgn., jf. Isvaffel). *(beværtes) med Vaffel og smaa kager. Jernskæg.D.83. PAHeib. Sk.II.120. (vaffelbageren:) *I min Boutik | Serveres varme Vafler. Heib.Poet.VIII.208. Nutids Mad.²(1936).316.   franske vafler, navn paa et tyndt bagværk af halvbutterdej, der lægges sammen to og to med smør-, vanillekræm olgn. imellem. NutidsMad.[1931].278. 2) (fagl.) billedl.: vaffelmønster. Sengetæppe, Vaffel, til Enkeltseng, med hvide Frynser paa Kanterne. PolitiE.Kosterbl.¹⁷/₉ 1923.2.sp.1.   (filatelist - spr.) firkantet mønster af smaa prikker, der undertiden er præget i frimærker. ErnaPedersen.Filatelistisk Ordbog.(1940).54.1 gå til vaflerne, (jf. gå til makronerne / Makron S ) tage energisk fat; gå lige på. vi var forberedt paa, at Legnanospillerne ville gaa ordentligt til vaflerne. IvarJensen.Fodbold og spaghetti.(1956).74. Jo, Erling spillede (fodbold) .. og gik til vaflerne. Pol.17/11 1958.11.sp.4.   

II. Vaffel, en. [ˈvaf(ə)l] best. f. vaf(fe)-len; flt. vafler. (fra ty. dial. waffel, slag paa munden, opr.: stor, hængende mund, holl. wafel, d. s.; til ty. dial. waffe, stor mund, waf(f)en, tale, hyle, egl. et lydord; ordet er nu knyttet til (og opfattes som sa. ord som) I. Vaffel; nu især dial., sml.: “Talespr.” Levin.; jf. vafle) slag paa munden ell. i ansigtet; munddask; lussing; ørefigen; ofte i forb. en varm vaffel (varme vafler). Moth.V9. da han . . bad Prindsessen om et Kys, fik han en varm Vaffel. Grundtv.Saxo. I.151. *Han gav min Kind en dygtig Vaffel. Winth.XI.171. du langede hende et Par gode, varme Vafler. Zak Niels.Saml.Skrifter. V.(1905).117. ORung.VS.31 (se u. Pukkelblaat). Feilb. LollO. jf. Rietz.786 (skaansk).

Vaffel-, i ssgr. af I. Vaffel. 1) (især bag.) i egl. bet., fx. (foruden de ndf. medtagne): Vaffel-bagning, -bod, -bund (til tærter olgn.), -butik, -dej(g), -fabrik, -fyld (til at komme i kræmmerhusformede vafler ell. i franske vafler), -masse, -telt, (foræld.) betegnelser for forhandlere af vafler, som Vaffelkone, -kræmmer, -mand, og redskaber, der anvendes ved fremstilling af vafler, som Vaffelovn, -pande, -stativ. 2) (fagl.) til I. Vaffel 2, om hvad der er rudet, minder om ruderne paa en vaffels sider; især om hvad der er syet, strikket ell. vævet i vaffelmønster, fx. Vaffelfilt, -haandklæde, -rynke, -(senge)tæppe; ogs. i adj. som vaffel-ternet.